
Store Manager til Flagship Store i København
Har du altid drømt om at tage ejerskab af din egen butik og arbejde med eksklusive kvalitetsprodukter? Så er du måske vores næste kollega.
Hos Nordic Dream søger en engageret Store Manager til vores nye Flagship Store i hjertet af København
Som Store Manager vil du være ansigtet udadtil for Nordic Dream i vores nye Flagship Store på en af Københavns bedste adresser.
Du vil spille en central rolle i at skabe en uovertruffen kundeoplevelse og sikre, at vores kunder føler sig velkomne og værdsatte. Din primære opgave bliver at drive salget, opbygge stærke kunderelationer og lede butikken med et »best-in-class«-mindset.
Hos Nordic Dream bygger vi senge og sovesofaer i absolut topkvalitet. Det skal du kunne formidle til vores kunder gennem indgående produktkendskab. Du skal være troværdig og have fuldt overblik, når du vejleder vores kunder.
Om butikken
Vores butik i København kommer til at spille en vigtig rolle i vores omnichannel-strategi som ansigt udadtil for Nordic Dream. Vi har allerede en butik i Aarhus, og vores online-tilstedeværelse er stærk.
Arrangementer
Butikken vil være vært for spændende arrangementer i samarbejde med profilerede kulturpersonligheder, så vi skiller os tydeligt ud.
Grundig oplæring
Det er ikke afgørende, om du i forvejen har senge-ekspertise. Vi søger en kollega med det rette mindset og positive energi, som smitter af på både kunder og kolleger.
Du bliver grundigt oplært i alle vores produkter, så du er klædt på til at yde den absolut bedste rådgivning fra dag ét.
Der foregår løbende oplæring og sparring med dine kolleger, så vi sikrer, at viden og erfaring bliver delt i teamet.
Et stærkt team
Hos Nordic Dream værner vi om vores sammenhold. Din opgave bliver at lede og motivere de øvrige medarbejdere i vores Flagship Store i København.
Du udarbejder vagtplanen og sikrer, at medarbejderne er motiverede og engagerede.
Vores filosofi
Hos Nordic Dream har vi en klar mission: at skabe »affordable luxury«. Vi tror ikke på, at en god seng behøver at være uoverkommelig dyr. Vores håndbyggede luksussenge tilbydes til en fair pris.
Samtidig er vi dybt engageret i vores filosofi om, at vi ønsker at være mere end blot en forretning.
I samarbejde med Naturstyrelsen og Growing Tree Foundation, planter vi et nyt træ i Danmark, hver gang vi skaber en ny seng. Vi har derigennem plantet tusindvis af træer i den danske natur. Vi er også en af hovedkræfterne bag et dansk børnehjem i Tanzania. Alt dette gør vi, for at sikre at virksomheden skaber et positivt aftryk i verden.
Om dig:
- Du har erfaring som Store Manager eller i en lignende rolle inden for detailhandel.
- Du har en stærk forståelse for kundeservice og er i stand til at skabe gode kundeoplevelser.
- Du har en hands-on mentalitet og forstår at gå forrest i alle typer opgaver.
- Du er initiativrig, tager ejerskab og arbejder struktureret.
- Du brænder for salg og har en resultatorienteret tilgang.
- Fleksibel arbejdsplan, herunder mulighed for at arbejde weekend.
Dine ansvarsområder:
- Skabe en uovertruffen kundeoplevelse, hvor vores kunder føler sig velkomne og værdsatte.
- Drive salget og opbygge stærke kunderelationer.
- Lede og motivere et passioneret team.
- Sikre, at butikken er præsentabel og imødekommende for kunderne.
- Arrangere og koordinere events, der tiltrækker kunder og skaber opmærksomhed omkring vores brand.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at skabe noget helt ekstraordinært sammen.
Praktisk info:
Antal timer: Fuldtid
Forventet tiltrædelse: 1. september 2025.
Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: København K.
Interesseret?
Vækker vores opslag din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning og dit CV via "Ansøg"-knappen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.