
Værkfører – sæt retningen for lager og montage
Har du lyst til at stå i spidsen for et lille, velfungerende team med fokus på montage, pakning og lager – og dermed sikre, at kvalitet og deadlines går hånd i hånd? Og vil du være en del af en virksomhed, som leverer designvarer til hele verden?
HMS Furniture - designmøbler med rødder i virkeligheden
Vi er en virksomhed i Sabro med 15 ansatte, der arbejder tæt sammen om at udvikle, samle og sende møbler og designvarer til kunder i både Danmark og resten af verden. Vores produkter er kendetegnet ved enkle linjer, høj kvalitet og et fokus på bæredygtige materialer – og vi leverer til både butikker, kæder og onlinekunder i ind- og udland.
Her får du ansvaret for et mindre team, der står for montage, pakning og lager.
Du driver montage og lager i en hverdag tæt på produktet
Som værkfører får du en central rolle i at sikre, at møblerne bliver samlet, pakket og sendt med den kvalitet og præcision, som vi er kendt for. Du har det daglige ansvar for et lille team og deltager selv aktivt i opgaverne.
Du kommer fx til at:
- styre og fordele dagens opgaver i montage og på lageret
- deltage i montage og pakning af møbler til kunder i ind- og udland
- bidrage til udviklingen af prototyper
- betjene mindre maskiner.
Du har hænderne skruet rigtigt på – og du:
- har erfaring med montage og brug af små maskiner (fx rundsav, bordfræser)
- kan planlægge og tage ansvar for opgaver og team
- har overblik og trives med at få opgaver til at glide i praksis
- arbejder selvstændigt og løsningsorienteret.
Er vi dine nye kolleger?
Lyder det som en rolle for dig? Så tøv ikke – vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning i dag til Peter Møller Sørensen på pms@hms-furniture.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Læs mere om os her https://hms-furniture.dk/.