PureteQ A/S
Svendborg og mulighed for hjemmearbejde

Bogholder med flair for regnskab og kundekontakt søges

PureteQ A/S har gennemgået betydelig vækst de seneste år og søger nu en engageret og velkvalificeret bogholder til at styrke en lille, men effektiv finansafdeling. Har du flair for regnskab og kundekontakt? Så har vi en spændende jobmulighed, hvor du bliver en del af et internationalt og maritimt miljø.

PureteQ er en ingeniørvirksomhed, der designer og servicerer maritime røggasrensningssystemer – også kendt som scrubbere. Med kontorer i Europa og Asien samt dybdegående viden og ekspertise inden for rensning af udstødningsgas er PureteQ en af verdens førende serviceleverandører af alle typer og mærker scrubbere.

Vi tilbyder en afvekslende hverdag med mangeartede opgaver i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger. Udover en lang række personalegoder – såsom arbejdsgiverbetalt internet og sundhedsforsikring – tilbyder vi en fantastisk kantineordning, som danner rammen om et stærkt socialt fællesskab.

Dine arbejdsområder

Du bliver en vigtig del af vores økonomiteam, som arbejder med at holde styr på tallene, sikre betalinger og minimere kreditrisici. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kolleger og kunder – og bliver en nøglespiller i at skabe et godt samarbejde og sikre overblik.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Daglig bogføring og afstemning af bank og debitorer
  • Fakturering samt opfølgning på betalinger og udsendelse af kontoudtog og rykkere
  • Klargøring af materiale til måneds- og årsafslutning i samarbejde med dine kolleger
  • Vedligeholdelse og opdatering af stamdata for debitorer i økonomisystemet
  • Deltagelse i optimering af processer og arbejdsgange i økonomiafdelingen

Kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du har styr på de daglige processer og arbejder målrettet for at sikre, at regnskabet er korrekt og opdateret. Du er vant til at arbejde med deadlines og trives med ansvar.

  • Du er struktureret, detaljeorienteret og bevarer overblikket
  • Du har en relevant uddannelse inden for økonomi
  • Du har minimum fem års erfaring fra en lignende stilling
  • Du har et godt kendskab til Excel
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kendskab til Microsoft Dynamics NAV eller Business Central er en fordel – men ikke et krav

Praktiske oplysninger

  • Attraktive løn- og ansættelsesforhold, inkl. pension, sundhedsforsikring, telefon og internet
  • 37 timers arbejdsuge med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde efter aftale
  • Arbejdsplads: PureteQ A/S, Svendborg – tæt på Ring Nord i industriområdet
  • Ansøgning og CV sendes via Jobindex.dk. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef René H. Petersen på e-mail recruit@pureteq.com eller tlf. 62 21 27 87.

Læs mere om PureteQ A/S på www.pureteq.com

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.