
Bygningschef
Da vores bygningschef har fået nyt arbejde, søger Vendsyssel Historiske Museum en faguddannet håndværker til stillingen. Stillingen er på 37 timer med start så hurtigt som muligt eller senest 1. oktober 2025.
Vendsyssel Historiske Museum er en stor arbejdsplads med ca. 35 ansatte fra mange forskellige faggrupper. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i et uhøjtideligt miljø med engagerede kolleger.
Om stillingen
Du bliver som bygningschef leder af en lille gruppe af håndværkere, rengøringsfolk og teknikere, som både varetager vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med museets frivillige, og som varetager opbygningen af museets nye udstillinger i tæt samarbejde med museets formidlingschef og øvrige ansatte. Museets bygninger består af både fredede og bevaringsværdige bygninger, så du skal have en grundlæggende forståelse og respekt for, hvordan man vedligeholder disse. Som ledende udstillingshåndværker skal du have sans for æstetik og smarte løsninger, og du skal formå at føre ideer til udstillingsdesign ud i livet.
Vendsyssel Historiske Museum består af en lang række udstillingssteder og afdelinger i både Hirtshals, Mosbjerg, Sindal og Hjørring. Værkstedet ligger i Hjørring, hvor du også vil have kontor. Din arbejdsdag vil være omskiftelig og bestå af både praktiske opgaver f.eks. med landbrugsfaglige opgaver på museet i Mosbjerg, administration med bildrift, energidrift og rengøring, bygningsvedligehold og kreative opgaver med udstillingsarbejde.
Kvalifikationer:
- Du er uddannet tømrer, snedker, murer eller har lignende uddannelse indenfor byggefaget
- Du har en interesse for bygningshåndværk og håndværk i det hele taget og har sans for kvalitet, æstetik og godt håndværk
- Du har mindst et par års erfaring inden for dit fag efter endt uddannelse og har interesse for museumsområdet
- Du evner at lede andre mennesker og at lede mennesker i beskyttede stillinger
- Du trives med en travl og varieret arbejdsdag med mange forskellige arbejdsopgaver
- Du er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og evner at lytte til andre
- Du har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor alle kender hinanden, arbejder på tværs og passer på hinanden
- Du er fleksibel mht. arbejdstider, da der til tider vil være opgaver med ekstra arbejde og stramme deadlines. I forbindelse med fx arrangementer og særligt udstillingsarbejde må aften-og weekendarbejde i perioder forventes
- Du er fysisk robust
- Har kørekort min. kategori B (også gerne kategori E) og har truckcertifikat
- Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og følger opgaverne til dørs
Tiltrædelse
Så hurtigt som muligt eller senest 1. oktober 2025
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 27. juni kl. 12.00. Ansøgning inkl. CV, eksamensbeviser etc. fremsendes samlet i én fil til vhm@vhm.dk, mærk ansøgningen ”Håndværker”.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge). Løn aftales efter gældende overenskomst. Arbejde er på alle museets afdelinger og kan forekomme uden for almindelig arbejdstid.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsdirektør Anne Dorthe Holm på tlf.: 30388644 eller mail: adh@vhm.dk