Fjernvarme Horsens
Horsens

Maskinoperatør

Brænder du for at tage aktiv del i den grønne omstilling hos et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, og motiveres du af en høj grad af fleksibilitet, alsidige arbejdsopgaver samt en selvstændig arbejdsdag, hvor du selv tilrettelægger indholdet?

Vi søger nye kolleger til at håndtere brændsler fra vores leverandører og sikre forsyningskæden i vores varmeproduktion.

Arbejdstiden er på 37 timer/uge, der er placeret mandag-fredag. I enkelte uger om året kan der være behov for weekendarbejde, når der er stor belastning på produktionsanlægget – typisk i vinterhalvåret.

Dine hovedopgaver

Som maskinoperatør er dine primære opgaver centreret omkring at sikre stabilitet i produktionen på vores affaldsenergianlæg og biomassekedler.

Opgaverne består blandt andet af:

  • Flytte og skubbe affald og flis i forbrændingssiloerne.
  • Betjene vores affaldskran, der blander affaldet og sikrer god brandværdi.
  • Koordinering med driftsmestrene om justering af affaldsmængder for optimal drift.
  • Daglig koordinering med leverandører, herunder chaufførerne, som leverer til anlægget.
  • Foretage stikprøvevis modtagekontrol for at frasortere evt. genanvendeligt eller ikke-forbrændingsegnet affald.
  • Øvrige serviceopgaver på anlægget udenfor højsæsonen som fx pleje af udendørsarealer.
  • Forefaldende opgaver som fx udstedelse af vejekort til leverandører og lignende.

Sammen med dine kolleger har I som team ansvaret for ovenstående med det mål at sikre en stabil leverance til produktionsanlægget. I arbejder tæt sammen og planlægger i stor grad selv arbejdstid, opgaver og prioriteringer. Du får en grundig sidemandsoplæring.

Dine kompetencer

  • Du har erfaring med at operere landbrugs- og/eller entreprenørmaskiner.
  • Du har formentlig allerede truckbevis, men hvis ikke, er du klar til at tage det ret hurtigt efter opstart.
  • Du har et godt overblik og en samarbejdsorienteret personlighed.
  • Du kan kommunikere nogenlunde på engelsk og måske på tysk, da vi jævnligt får besøg af udenlandske chauffører, der skal guides rundt på anlægget.
  • Du har en forståelse og interesse for bæredygtighed og den grønne agenda.

Din baggrund

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har formentlig arbejdet med maskiner, transport, genbrug, landbrug osv.

Du kommer til at referere til vores driftsleder, Steffen H. Pedersen.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR konsulent Kresten Johansen på tlf. 8161 4046 / e-mail: kresten@voreshr.dk

Ansøgningsfrist 30. juni 2025

Der indkaldes til samtaler løbende.

Se mere om Fjernvarme Horsens på www.fjernvarmehorsens.dk

Annoncen genindrykkes løbende på forskellige online portaler så længe rekrutteringsprocessen er i gang. Det er et udtryk for at processen stadig pågår, ikke at den er startet forfra.