Geoinfo A/S
Glostrup og Kolding

Teamleads til vores konsulentafdeling

Konsulentafdelingen står for alle leverancer rundt om ArcGIS-platformen, herunder installation, drift, support, rådgivning, konfiguration, kurser og applikationsudvikling.

Vores fortsatte vækst kræver et øget fokus på koordinering af ressourcer, samarbejde og kommunikation for at sikre fortsat høj effektivitet og trivsel blandt medarbejderne. Derfor styrker vi vores organisation ved at oprette flere selvstændige teams, der arbejder tæt sammen på tværs af Geoinfo.

Geoinfo A/S er en af Danmarks bedste IT arbejdspladser ifølge ”Great Place to Work”. Geoinfos medarbejdere er vores vigtigste aktiv og er her for at hjælpe vores kunder til succes!

Geoinfo A/S er den nationale distributør i Danmark, Færøerne og Grønland af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra Esri. Geoinfo A/S er en IT-virksomhed med fokus på software leverancer og tilhørende konsulentydelser med udgangspunkt i ArcGIS platformen.

Jobbet

Som teamlead er din vigtigste opgave at få gruppen af medarbejdere til at fungere på bedst mulig måde. Du er 'the go to' person i teamet og den, der har ansvaret for medarbejdernes udvikling og trivsel i teamet. Du skal have dit teams måde at interagere og samarbejde på for øje og sikre, at hver enkelt af dine medarbejdere udfylder deres rolle i teamet. Du bliver en ”spillende træner”, der bidrager til arbejdsfællesskabet i det omfang, det kræves, men altid har teamets samlede leverance og samarbejde for øje.

Rollen som teamlead omfatter såvel personaleledelse som den faglige ledelse af teamets medlemmer. Derfor er det afgørende, at du både har en høj GIS faglighed – uden nødvendigvis at være ekspert – og et godt blik for mennesker, samarbejde og ledelse. Du ved, at de bedste løsninger bliver udviklet i et samarbejde, hvor alle byder ind med deres bedste, og at de bedste beslutninger bliver truffet, når alle i teamet kommer til orde, uanset erfaring, anciennitet og personlighed.

Du står derfor altid på et fundament af stærke værdier, der fremmer samarbejde, sikrer kvalitet og fremdrift, og holder altid fast i, at vi er til for at skabe værdi for vores kunder. Du arbejder tæt og loyalt sammen med de øvrige ledere på tværs af Geoinfo og er med til at sikre, at vi fortsat er en arbejdsplads med plads til forskellighed.

Geoinfo søger aktuelt teamleads til følgende områder

  • Løsningskonfiguration: Fokus på rådgivning og konfiguration af løsninger, der understøtter effektive arbejdsgange, samt afholdelse af kurser m.m. Teamet arbejder med en bred vifte af teknologier, herunder ArcGIS Pro, ArcGIS Online, ArcGIS Enterprise, Apps, Experience Builder, VertiGIS Studio
  • Forsyningsområdet: Geoinfo oplever stigende efterspørgsel på konsulentydelser og løsninger baseret på ArcGIS-platformen inden for forsyningssektoren. Teamet har stærk domæneviden og arbejder med datamodellering, datamigrering, understøttelse af arbejdsgange og rådgivning - med særligt fokus på ArcGIS Utility Network
  • Dataleverancer og specialiserede løsninger: Omfatter dataleverancer, indholdsmigrering, automatisering (f.eks. med Arcade, Python og FME), samt fokus på specialiserede løsninger til bl.a. strækningsbaserede data, kortproduktion (f.eks. søkort), GeoAI og workflow management
  • Kendskab til et eller flere af disse områder vil være en klar fordel ved ansøgning

Ansvarsområder og arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse og personaleansvar for ca. 6-10 medarbejdere, primært GIS-konsulenter
  • Allokering af ressourcer til de forskellige opgaver, leverancer og projekter, dine medarbejdere leverer ind til
  • Udvikling af dine medarbejdere, så deres kompetenceudvikling matcher både Geoinfos behov og deres egne ambitioner
  • Coaching, sparring og 1:1 dialoger med medarbejderne, så alle oplever at være en værdsat og kompetent del af fællesskabet og bidrager til teamets samlede leverancer
  • Sikre fremdrift og fjerne forhindringer i teamets leverancer
  • Facilitere teammøder, så alle deltagere bidrager med deres input
  • Samarbejde med øvrige teamleads og øverste ledelse i Geoinfo, så fælles værdier, strategi og prioriteringer altid fremstår tydelige og meningsfulde
  • Reference til manageren for Professional Services i Geoinfos konsulentafdeling

Din baggrund og kvalifikationer

  • Du har formentlig nogle års erfaring med team- og personaleledelse, men måske er du bare så stærk en spilfordeler og så god til at få mennesker til at arbejde sammen, at du er klar til dit første egentlige lederjob
  • Du har god forretningsforståelse og blik for, hvad der skaber værdi
  • Du er god til at få andre til at se meningen og det store billede – også når tingene bliver komplekse
  • Du har nogle års solid og relevant erfaring med projektarbejde (med såvel traditionelle som agile projektledelsesmodeller).
  • Du har formodentlig en uddannelse på master eller bachelor niveau - gerne suppleret med efteruddannelse i ledelse og/eller projektledelse
  • Du har kendskab til GIS og Location Intelligence verdenen, så du kan tale med kunder og kolleger om muligheder og indhold i løsninger
  • Du har gode kommunikative evner og forstår at skabe en god dialog med både kunder og kolleger
  • Du er god til at finde løsninger – også når der opstår uenighed, og der er brug for at skære igennem
  • Du kan begå dig på Engelsk i skrift og tale, både sammen med Esri organisationen og udenlandske samarbejdspartnere

Geoinfo tilbyder

  • Et spændende og udviklende job, hvor dit bidrag vil være med til at sikre, at vores leverancer bliver gennemført på en god og professionel måde, og hvor du har mulighed for at sætte dit præg på hverdagen
  • Et godt arbejdsmiljø - det skal være sjovt at gå på arbejde og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til en af Danmarks bedste arbejdspladser af ”Great Place to Work”
  • Du bliver en del af en handlekraftig og solid virksomhed med sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer, dels på hovedkontoret i Glostrup og dels i afdelingerne i Kolding og Aalborg
  • Der vil være begrænset rejseaktivitet, primært indenfor rigsfællesskabet (anslået 15-25 dage om året).
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder
  • Ordnede forhold og en lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, fleksordning, bonusordning, kantineordning mv.
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra, når det er aktuelt for dig.

Interesseret? – vi glæder os til at høre fra dig. Upload din ansøgning og dit opdaterede CV via knappen "Ansøg". Søg gerne med det samme, for vi kalder løbende ind til samtaler. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamlead Martin Lauenborg Larsen på mobil 5339 5914 / e-mail - martinl@geoinfo.dk.


Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er den danske distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra Esri. Geoinfo A/S leverer markedets bedste løsninger til digital transformation og effektivisering baseret på geografisk analyse, visualisering og optimering.

Geoinfo A/S er et konsulent- og softwarehus, der tilbyder software leverancer, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategier, rådgivning, systemudvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Geoinfo A/S servicerer en meget bred kundebase, som bl.a. findes inden for forsvaret, statslige styrelser, kommuner, forsyningssektoren, entreprenørselskaber, transportsektoren samt rådgivende ingeniører. Geoinfo A/S samarbejder således med mere end halvdelen af de danske kommuner, de fleste statslige styrelser og en betydelig del af forsyningsselskaberne.

Virksomheden er grundlagt i 1993 og har mere end 70 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup AS. Læs mere om Geoinfo A/S på www.geoinfo.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.