Elbek & Vejrup A/S
Aarhus N eller Aalborg Øst

Product Manager til egenudviklet platform 365Tid

Har du solid erfaring med produktledelse og et kommercielt mindset? Brænder du for at kombinere strategi, salg og kundekontakt – og har du lyst til at være en central del af vækstrejsen for et stærkt og ambitiøst produkt? Så er det måske dig, vi leder efter til vores kontor i Aarhus eller Aalborg!

Vi søger en erfaren Product Manager til 365Tid – vores ressource management platform til tidsregistrering, planlægning, ferie og fravær. Produktet er i rivende udvikling, og vi står midt i en vækstfase, hvor du bliver en nøglespiller i at realisere potentialet.

Som Product Manager arbejder du tæt sammen med, og refererer til vores Business Line Manager, der har det tekniske og visionære ansvar, og som er arkitekten bag produktet. Din rolle bliver at sikre den forretningsmæssige retning og vækst – og du får stor indflydelse på både strategi, go-to-market og den daglige udvikling.

Om 365Tid

365Tid er Elbek & Vejrups egenudviklede, webbaserede ressource management platform til tidsregistrering, planlægning, ferie og fravær. Vores løsning giver virksomheder det fulde overblik over medarbejderressourcer og skaber struktur i hverdagen. Med dyb integration til Microsoft Dynamics 365 Business Central og vores lønsystem, 365Løn, sikrer vi effektiv dataudveksling og automatiserede arbejdsgange.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver ansvarlig for den kommercielle udvikling af 365Tid og fungerer som bindeled mellem produkt, marked og organisation. Du skaber overblik, retning og fremdrift – og har ansvaret for, at produktet er bæredygtigt, konkurrencedygtigt og relevant for kunderne.

  • Udvikling og opfølgning på produktets forretningsstrategi og vækstplaner
  • Budget- og økonomistyring med fokus på omsætning, dækningsbidrag og performance
  • Planlægning og afholdelse af kundeaktiviteter som ERFA-dage og webinarer
  • Deltagelse i salgsprocesser, præsentationer og kundemøder
  • Koordination på tværs af salg, support, konsulenter og udvikling
  • Aktiv medvirken i implementeringer og sparring med kunder om forretningsbehov
  • Input til roadmap og prioritering af funktionalitet i tæt samarbejde med arkitekten
  • Analyse af marked, konkurrenter og trends til brug for positionering og forretningsudvikling

Din profil

Du har solid erfaring med kommercielt produktansvar – og evner at forbinde strategi med eksekvering. Du trives i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og kundebehov, og du formår at sætte en klar retning, samtidig med at du får ting til at ske i praksis.

Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, men også analytisk og struktureret. Og så har du det bedst, når du er tæt på kunderne og også selv er med til at skabe værdi i implementeringerne.

  • Du har flere års erfaring med produktledelse, forretningsudvikling eller lignende
  • Du har god kommerciel forståelse og kan dokumentere resultater inden for vækst og markedspositionering
  • Du er vant til at arbejde på tværs af salg, udvikling og konsulentteams
  • Du kan tænke strategisk og agere operationelt – og er ikke bange for selv at tage dialogen med kunder
  • Du har kendskab til IT-løsninger og gerne erfaring med ERP, løn, tidsregistrering eller HR-relaterede systemer
  • Du er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt
  • Du er nysgerrig, initiativrig og trives i en rolle med mange kontaktflader
  • Du er ikke bange for selv at trække i arbejdstøjet og tage aktiv del i kundeleverancer

Bliv en del af Elbek & Vejrup

Elbek & Vejrup er en ejerledet virksomhed med højt til loftet og en stor grad af frihed under ansvar. Her står mere end 185 engagerede kolleger klar til at byde dig velkommen til en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi er specialister i forretningsrådgivning inden for en række branchespecifikke forretningsområder. Vores forretning er primært baseret på ERP-systemet Microsoft Dynamics 365 Business Central. Vi har desuden en stor og spændende pallette af egenudviklede produkter rundt om vores brancheløsninger, så vi hurtigt kan skabe stor værdi for vores mange gode eksisterende og nye kunder. Overordnet er Elbek & Vejrup kendetegnet ved et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af roller og brancheteams, hvor gensidig faglig sparring vægtes højt, og hvor samarbejde og arbejdsglæde er hjørnestenene i alt, hvad vi gør. Personlig og faglig udvikling er i højsædet, og du får mulighed for at deltage i en lang række uddannelsesaktiviteter i EV Academy, som er Elbek & Vejrups interne uddannelsescenter.

Vi tilbyder dig følgende:

  • Blive en del af en virksomhed i kraftig vækst, hvor der investeres massivt i uddannelse af medarbejderne samt i udvikling af eksisterende og nye produkter
  • Mulighed for at indgå i vores lukrative aktieprogram og blive medejer af virksomheden ligesom 80% af medarbejderne er
  • Fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemme
  • Gode medarbejderforhold, der bl.a. inkluderer massage- og fysioterapiordning, verdensklasse kantineordning, diverse sportsaktiviteter og en lang række personalearrangementer med høj deltagerprocent

Send din ansøgning i dag

Send dit CV og en motiveret ansøgning til job@elbek-vejrup.dk og skriv venligst "Product Manager til 365Tid" i emnefeltet. Deadline er 11. juni 2025. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR Director Anders Pallesen på ahp@elbek-vejrup.dk.