Aleta
Aarhus C

Student Data Scientist

Bliv en del af et datadrevet team med fokus på automatisering, analyse og onboarding af finansielle kunder.

Er du i gang med en kandidatuddannelse inden for datalogi, matematik, økonomi eller lignende – og brænder du for data, automatisering og praktiske analyser? Så har vi et spændende studenterjob til dig i vores team Data Services & Automation.

Teamet arbejder med komplekse datastrukturer, automatisering af manuelle processer og understøttelse af onboarding af nye kunder på vores platform – ofte i tæt samarbejde med både udviklere og forretningsfolk.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper bliver du en integreret del af teamet og vil typisk arbejde med:

  • Analyse af transaktionsdata og validering af datakvalitet
  • Udvikling af mindre automatiseringsløsninger og datamodeller
  • Udvikling og implementering af scripts onboarding og kunderapportering
  • Support til drift og fejlsøgning på dataflows
  • Bidrage til dokumentation og strukturering af løsninger
  • Bidrage til udvikling af ML-baserede værktøjer eller datamapping

Du vil arbejde med reelle opgaver, der har værdi for vores kunder og operations – og få faglig sparring fra erfarne kolleger med både teknisk og finansiel baggrund.

Din profil

  • Du er i gang med en relevant kandidatuddannelse (fx datalogi, datavidenskab, matematik-økonomi eller lign.)
  • Stærke kompetencer inden for SQL og Python – og gerne Power BI eller lignende
  • Du er analytisk stærk, grundig og har blik for detaljer i data
  • Du har interesse for finans og investering (men behøver ikke være ekspert endnu)
  • Du er nysgerrig, selvkørende og trives med at arbejde i et team, hvor samarbejde og kvalitet vægtes højt

Vi tilbyder

  • Et fagligt relevant studiejob ca. 15-20 timer om ugen – med fleksibilitet ift. eksamensperioder
  • Mulighed for at få praktisk erfaring med dataarbejde i en skalerbar fintech-platform
  • En vigtig rolle i et tværfagligt team med høj impact
  • En stejl læringskurve og mulighed for at udvikle dine kompetencer i praksis
  • Mulighed for at vokse i rollen – og evt. på sigt indgå i drifts- eller udviklingsprojekter

Lyder det som dig?

Send dit CV og en kort ansøgning via knappen ”Ansøg” snarest muligt. Vi kalder løbende til samtale.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.