MKM Corporate Finance ApS

Director med stærke M&A kompetencer til corporate finance hus

Ambitiøst Corporate Finance hus i vækst med fokus på M&A transaktioner i SMV-segmentet søger en Director med erfaring fra lignende stilling til nyt kontor i Aalborg.

Kort om MKM Corporate Finance:

MKM agerer som finansiel rådgiver indenfor corporate finance med fokus på virksomheder i primært Nord-, Midt- samt Vestjylland indenfor følgende:

  • Mergers & Acquisitions (salgsprocesser, salgsmodning, køberrådgivning og generationsskifte).
  • Finance & Capital (kapitalfremskaffelse, gældsrådgivning og finansieringsoptimering).
  • Reporting & Advisory (rapportering, budgettering, forecasting og strategisk sparring).

MKM er etableret tilbage i november 2023, og virksomheden består aktuelt af de 3 ledende partnere og 1 associate. MKM har forrygende travlt, hvorfor teamet nu udvides med 2 personer i form af Director & Associate indenfor M&A-området. Der etableres i samme forbindelse nyt kontor i Aalborg Centrum indenfor de kommende måneder. MKM har en klar målsætning om at blive den førende aktør i vores markedsområde.

MKM tilbyder et spændende job og attraktivt arbejdsmiljø:

  • Et udfordrende og afvekslende job med variation i opgaver samt fleksibilitet.
  • Involvering i en række spændende og komplekse M&A cases / processer typisk indenfor produktions-, handels-, service eller grønne virksomheder i det angivne markedsområde.
  • Deltagelse på møder og i dialoger / forhandlinger med kunder, modparter og øvrige interessenter.
  • Tæt løbende sparring med ledende partnere med mulighed for stor faglig og personlig udvikling.
  • Et velfungerende socialt og fagligt miljø, der er uformelt og med et fladt hierarki.

Kvalifikationer (fagligt og personligt):

  • Minimum 3-5 års erfaring indenfor M&A området.
  • Indgående kendskab til M&A-markedet samt evne til at tænke kreativt og løsningsorienteret.
  • Erfaring som projektleder med ansvar for strukturerede M&A-processer fra start til slut.
  • Stærke analytiske færdigheder med solid forståelse for regnskaber, rapportering og budgettering samt evne til at gennemføre finansielle og strategiske analyser af virksomheder, sektorer og køberfelter.
  • Kommerciel forståelse med evnen til at præsentere problemstillinger og løsninger let forståeligt.
  • Positivt mindset og godt drive samt med evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Robusthed til at kunne arbejde under tidspres med deadlines og til tider svingende arbejdstider.
  • God erfaring med brugen af Excel og Powerpoint i relation til løsning / præsentation af cases.
  • Gode evner til at formulere sig såvel mundtligt som skriftligt både på dansk og engelsk.
  • Relevant økonomisk uddannelse (på kandidatniveau).

Praktiske forhold:

  • Arbejdssted er i udgangspunkt i Aalborg, alternativt Thisted og mulighed for hjemmearbejde (1-2 dage).
  • Mulighed for attraktiv lønpakke for den rigtige kandidat med en grad af succesbaseret bonusstruktur.
  • Tilknyttet firmapensionsordning og sundhedsforsikring mv.

Hvis du er interesseret i jobbet, eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Sidste frist for fremsendelse af ansøgning er fredag 06.06.2025.

Ansøgninger skal sendes via knappen ”Ansøg” af hensyn til GDPR.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.