Vejle Kommune
Vejle Øst

Landsbyordningen Engum søger ny børnehaveklasseleder

Her har du chancen til at blive børnehaveklasseleder i organisation i udvikling Om jobbetVi har brug for en ny børnehaveklasseleder til august, så her får du mulighed for at være med til at understøtte udviklingen af arbejdet med de nye skolestartere, sammen med vores engagerede kolleger i indskolingen.

Du kommer til at arbejde i team med dygtige skolepædagoger og lærere, du kommer til at arbejde i både undervisning og fritidstilbud til glæde for børnene.

Du skal være med til at sikre at vores børn i børnehaveklassen får den bedst mulige start på skolelivet. Stillingen er på 37 timer fordelt med 80 procent i undervisning og 20 procent i SFO.

Vi forventer

  • at du er uddannet pædagog, gerne med specialisering inden for skole-og fritidspædagogik,
  • at du har erfaring som børnehaveklasseleder eller skolepædagog,
  • at du prioriteter såvel undervisning, som SFO og ser vigtigheden af sammenhængen for børnene,
  • at du er fagligt dygtigt og holder dig orienteret om den pædagogiske udvikling,
  • at du interesserer dig for og gerne har erfaring med udeliv og udeskole,
  • at du er kreativ og nytænkende,
  • at du er god til at samarbejde med kolleger, forældre og ledelse,
  • at du er stabil, loyal, robust og har overskud i en travl hverdag,
  • at du er omsorgsfuld og har humor,
  • at du interesserer dig for og samarbejder med hele Landsbyordningen.

Om os

Landsbyordningen Engum består af en daginstitution, en skole og SFO, samt en specialskole og SFO. Vi har ca. 65 børn i daginstitutionen,130 elever i 0.-6. klasse og 20 elever på vores specialskole. Engumhus er ét af Vejle kommunes tilbud til børn med socio-emotionelle udfordringer. Skolen er en del af Landsbyordningen i Engum, som der deles faglokaler og grønne områder med. Skolen ligger naturskønt placeret med let adgang til skov og strand.

Vi holder til i naturskønne omgivelser i landsbyen Engum, ca. 9 km. fra Vejle centrum og med let adgang fra flere større veje og motorvejen. Landsbyordningen nyder godt af stor opbakning fra forældrene og fra hele lokalmiljøet, som bakker positivt op om institutionen. Vi har et tæt samarbejde på kryds og tværs i Landsbyordningen, og har således fælles traditioner, som vi værner om. Vi er optagede af, at alle børn er kendt af alle voksne og arbejder løbende med vores værdier: fællesskab, tryghed, høj faglighed og ordentlighed.

På Engum skole skal børnene opleve deltagelsesmuligheder og læringsmiljøer, hvor der er fokus på det enkelte barns potentialer og ressourcer, så vi sammen sikre den bedste udvikling. Alle dage er gode skoledage, hvor børnene hver især og i fællesskabet oplever trivsel, glæde og lyst til læring.

Vi tilbyder dig

  • en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige børnenes hverdag,
  • en god arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljøet,
  • kompetente kolleger,
  • skønne børn og forældre,
  • gode læringsmiljøer både inde og ude,
  • egen bus, så har du kørekort til bus er det et plus.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2025.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den til os så vi har den senest 8. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 12. juni 2026 fra kl. 16.00

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt gerne en af nedenstående for yderligere oplysninger og besøg inden du sender din ansøgning.
Leder af Landsbyordningen Charlotte Buch på tlf. 3057 1067 eller på chabu@vejle.dk.
Souschef i Landsbyordningen og leder af indskolingen Jette Lehmann på tlf. 2365 7314 eller på jetle@vejle.dk
Send gerne en sms, så kontakter vi dig.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.