Skals Machinery A/S
Vejle

Industrielektriker søges – Bliv specialist i optisk sortering hos Skals Machinery

Er du en dygtig industrielektriker med interesse for ny teknologi, automation og tekniske udfordringer? Vil du være med helt i front, når det handler om avanceret optisk sortering af grøntsager? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling hos Skals Machinery i Vejle.

Som industrielektriker hos Skals Machinery får du en central rolle i opbygningen af vores højteknologiske sorteringsanlæg. Du bliver en del af et stærkt team og får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi inden for optisk sortering.

Med tiden vil du kunne udvikle dig til specialist og blive den, vores kunder kontakter, når de har brug for support til deres optiske sorteringsanlæg.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Planlægning, opbygning og montage af de optiske sorteringsmaskiner.
  • Indkøring og idriftsætning af maskiner in-house og hos kunder
  • Deltagelse i forbedrings- og optimeringsprojekter

Du har et godt overblik og solid el-teknisk indsigt. Du er fagligt stærk, struktureret og arbejder målrettet med dine opgaver. Du har en el-teknisk baggrund som industrielektriker eller lignende og trives med at få opgaver helt i mål. Du er praktisk anlagt og løsningsorienteret.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring med IT, netværk og gerne programmering
  • Trives i en travl og til tider omskiftelig hverdag
  • Har let ved at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
  • Kommunikerer ubesværet på engelsk.

Hos Skals Machinery bliver du en del af en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden i mål.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigst muligt til projektleder Anne-Lise Höhrmann på alh@skals.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Lise på 22 42 49 56.

Tiltrædelse snarest muligt – vi venter gerne på den rette kandidat.

Om Skals Machinery A/S

Skals Machinery A/S er en stærk spiller inden for udvikling og produktion af skræddersyede sorteringsanlæg og specialmaskiner til grove grøntsager. Virksomheden har et solidt forhandlernetværk over hele verden og et særdeles godt renommé i branchen. Stillingen har base i Vejle.