EBO Consult A/S
Hvidovre
Jobindex recruiting on behalf of EBO Consult A/S

Allroundbogholder / Regnskabsansvarlig

Motiveres du af en alsidig hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver – fra bogføring og afstemning til kundekontakt og deltagelse i bestyrelsesmøder? Og har du lyst til et stort ansvar i en rolle, hvor du også er med til at påvirke vores processer – og selvfølgelig det gode arbejdsmiljø?

Så kom og bliv en del af en virksomhed i vækst, hvor dine idéer og din faglighed er med til at forme fremtidens energiløsninger.

Velkommen til EBO Consult – vi rådgiver dem, der sikrer energien

EBO Consult har rødder tilbage til 1931 og er i dag en moderne rådgivningsvirksomhed med speciale i fjernvarme og energifællesskaber. Vi varetager administration, økonomistyring og projektledelse for lokale fjernvarmeselskaber og understøtter udviklingen af energifællesskaber over hele landet.

Du bliver en del af økonomiteamet, som i dag består 2 andre kolleger – vi arbejder begge med hele spektret af økonomi og regnskab for hver vores kunder. Sammen med vores 22 andre kolleger sidder vi på kontoret i Hvidovre.

I takt med sund vækst i virksomheden er vi i gang med at se mere struktureret på vores processer, metoder og arbejdsgange – og det er en opgave, som vi løfter fælles, og som alle medarbejdere bidrager til

fortæller direktør Rie Krabsen.

Økonomi- og regnskabsopgaver fra A-Z – plus lidt ekstra

Du håndterer økonomi- og regnskabsopgaver for dine egne kunder – med ansvar for alt fra løbende bogføring og opkrævninger til årsregnskab, budget og rapportering. Derudover har du dialogen med både bestyrelser, revision og myndigheder og sikrer, at økonomien er korrekt, rettidig og dokumenteret. Dine opgaver er tilbagevendende, men varierer i omfang og kompleksitet på tværs af selskaberne.

Du kommer bl.a. til at:

  • udarbejde regnskaber, budgetter, varmeregnskaber og priseftervisninger
  • udføre bogføring, afstemninger og momsindberetning i Business Central
  • håndtere aconto opkrævninger via Softværket og følge op på spørgsmål fra forbrugere
  • deltage i bestyrelsesmøder 2-4 aftener om året, hvor du fremlægger regnskaber og svarer på spørgsmål
  • bidrage til at forbedre og dokumentere arbejdsgange og processer.

Vi arbejder tæt sammen i økonomiteamet, men vi har ikke en chef i klassisk forstand. Vi løser opgaverne i fællesskab og aftaler, hvem der tager hvad – det kræver tillid, og det har vi i den grad

fortæller Stefan, som er en af dine nye økonomikolleger.

Du har styr på tallene – og mod på at stå på mål for dem

Du motiveres af at have ansvar og ejerskab for dine egne kunder – og du trives i en rolle, hvor du dykker ned i regnskabsdetaljer den ene dag og repræsenterer virksomheden på et bestyrelsesmøde den næste. Du tager initiativ, bidrager aktivt til at optimere arbejdsgange og er ikke bange for at udfordre status quo.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet cand.merc., cand.merc.aud. eller har en anden relevant uddannelse
  • har solid erfaring med regnskab, bogføring og alle former for afstemninger
  • kan udarbejde budgetter, årsregnskaber og priseftervisninger på egen hånd
  • har kendskab til forbrugerafregning og økonomisystemer – og gerne til Softværket og Business Central, men er ikke et krav
  • er stærk i IT og hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.

Her har vi en hverdag med godt humør - og ikke mindst:

  • 10 % pension og betalt sundhedsforsikring
  • en aktivitetsgruppe, som sørger for diverse sociale arrangementer
  • en tur hvert andet år for hele firmaet – til september går turen til Hamborg
  • fokus på at vi trives og griner sammen og kender hinanden godt på tværs af teams
  • mulighed for at få overarbejde (fx til bestyrelsesmøder) udbetalt eller afspadsere timerne
  • betalt massageordning eller fitness.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Jobindex ønsker at gøre din jobsøgning så let og effektiv som muligt.
Du har derfor mulighed for at uploade både et CV og din ansøgning, et CV med kortfattet motivation i indledningen, eller blot et CV.

Send dit materiale hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 30. juni 2025.

Vær opmærksom på, at vores jobannoncer automatisk bliver oprykket flere gange i annonceringsperioden, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.