
Steigenberger Alsik Hotel & Spa søger en souschef til vores hotelreception
Skal du være med til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster?
Vi søger en erfaren og engageret souschef til vores hotelreception, som i tæt samarbejde med vores receptionschef kan være med til at lede det daglige arbejde i hotellets reception og sikre en enestående service for vores gæster.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Som souschef bliver du en del af et professionelt og engageret team, og du vil både indgå i den daglige drift og have ansvar for vagtplanlægning. Du får en vigtig rolle i at træne og motivere receptionsteamet samt sikre en effektiv og smidig drift af receptionen.
Vi leder efter en kandidat med følgende kvalifikationer:
- Erfaring med – eller uddannelse som – receptionist i en tilsvarende rolle
- Fremragende kommunikationsevner
- Stærke evner inden for problemløsning og organisering
- Erfaring med gæste- og konflikthåndtering
- Beherskelse af både dansk og engelsk i skrift og tale
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstider
- En positiv, smilende og imødekommende tilgang – og lyst til at trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver
- Fokus på kvalitet, sans for detaljen og en struktureret arbejdsform
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Træning og oplæring af receptionsteamet
- Sikre en høj standard for gæsteservice og -oplevelser
- Administrere reservationer, check-in og check-out
- Håndtere gæstehenvendelser og klager professionelt
- Samarbejde med øvrige afdelinger for at skabe en helstøbt gæsteoplevelse
- Evaluere og forbedre arbejdsgange og procedurer løbende
Vi tilbyder:
- Ordnede løn-, ferie- og pensionsforhold samt gode personalefordele
- 220 engagerede kolleger i et positivt, travlt og internationalt arbejdsmiljø
- Løn efter kvalifikationer
- Gode udviklingsmuligheder i en ambitiøs hotelorganisation
- En hverdag fyldt med spændende udfordringer og ansvar
Om Steigenberger Alsik Hotel og Spa:
Steigenberger Alsik Hotel & Spa ligger på Sønderborgs smukke, gamle havnefront, hvor moderne arkitektur, nytænkende byggeri og imponerende kunst møder historiens vingesus, byens puls og den enestående natur langs Flensborg Fjord. På vores hjemmeside kan du læse meget mere om Alsik og vores faciliteter.
Ansøgningsfrist:
Samtaler gennemføres løbende indtil den rette kandidat er fundet. Man må derfor ikke forvente at høre fra os straks. Man vil altid modtage en indkaldelse til samtale eller et afslag. Så intet svar er ikke lig med afslag. Vi gør os blot umage i at finde den rette kandidat til vores team.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.