True. Aps
Glostrup

Vil du med som QA-QC assistent på en international vækstrejse? Så er det dig, vi leder efter

Hej, vi er True Company. Vi er 30 sociale og hårdtarbejdende kollegaer på vores tyggegummi-, mintpastil- og dadelfabrik i Glostrup.

Vi er på en rejse for at revolutionere tyggegummiindustrien ved at producere og sælge plastikfrit tyggegummi under mærket True Gum. True Gum findes i dag i 30.000 butikker i 30 lande. Virksomheden er i hastig udvidelse med fordobling af fabriksstørrelse og tilføjelse af to yderligere produkter med egenproduktion. Virksomheden vil snarligt ændre navn til True Company grundet de to yderligere egenproducerede produkter, herunder især sliksmags-dragerede dadler under mærket True Dates.

Din rolle som QA-QC assistent

True Dates blev lanceret i detailhandelen midt maj 2024. For True Dates har vi etableret automatiseret produktions- og pakkelinje. Vi oplever stor efterspørgsel på produktet og har sikret os store kædeaftaler fra start.

Vi leder nu efter en kvalitetsbevidst medarbejder, gerne med erfaring i at arbejde med GFSI-niveau fødevarestandarder, som kunne tænke sig at være med til at udvikle og drive kvalitetssystemet bag True Dates. True Gum-produktionen er certificeret IFS Food, og vi ønsker at vores nyetablerede dadelproduktion også bliver dette i 2025. Derfor vil du arbejde tæt sammen med operatørerne, få kendskab til maskinerne, og udføre skriftlige standarder til dadelproduktionen. Du vil også arbejde dybere med IFS Food-standarden, og hvad det kræver at få fabrikken klar til audit i 2025. Du vil ikke arbejde alene, men i tæt samarbejde med vores eksisterende kvalitetsteam. Vi vil give dig grundig oplæring og daglig støtte i det omfang, du har brug for - også gennem eksterne partnere, når nødvendigt.

Dine kvalifikationer som QA-QC assistent

Vi leder ikke efter det længste CV, men den bedste kandidat. Erfaring med arbejde indenfor fødevare- standarder er en fordel, men ikke et krav hos os. Det vigtigste er, at du:

  • Trives i et dynamisk og energisk miljø
  • Har et godt drive og trives i at have mange jern i ilden
  • Kan lide tanken om at være ansvarlig for de daglige QC-opgaver og udvikle videre på dem
  • Har interesse for at assistere med at udvikle QA-systemet i True Company generelt
  • Er klar til at give en hånd, når små praktiske opgaver også skal klares i ny og næ
  • Er god til skriftligt engelsk, da al materiale er på engelsk, inkl. dokumenteringer til IFS

Vi håber på at høre fra dig snarest!

Ansøgning: så hurtigt som muligt. Samtaler afholdes løbende.
CV, samt kort motivation bedes fremsendes til medstifter Zabrina Ziegler ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.

Startdato: så hurtigt som muligt.

Position: fuldtid.

Lønpakke: Konkurrencedygtig.

Lokation: Glostrup, København.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.