Travel Pool Europe F.M.B.A
København Ø

TPE søger medarbejder til it-drift og Concur support

Vi søger en bred it-medarbejder med interesse og gerne erfaring inden for nogle af følgende opgaver: It-drift, overvågning, backup, sikkerhed, implementering af nye medlemmer og Concur support, som du vil blive certificeret i.

Du skal være med til at sikre en stabil it-drift og medvirke til, at sikkerheden løbende er opdateret. Du får også mulighed for at arbejde med projekter samt support af vores Concur afregningssystem.

Din profil:

Vi forventer, at du har et godt kendskab til it og gerne erfaring med it-sikkerhed, infrastruktur og serverdrift. Arbejdet er præget af høj grad af selvstyring, så du skal kunne tage ansvar og være skarp til at prioritere.

Vi forestiller os, at du har lidt erfaring fra en bred it/support stilling. Kender du til rejsebranchen vil det være en fordel, men ikke et krav.

Det vigtigste er, at du har lyst og vilje til at lære.

Dine opgaver består bl.a. af:

  • Kontinuerlig optimering og kontrol af it-drift, sikkerhed og vores infrastruktur, herunder dokumentation og test. Det vil være et plus, hvis du har kendskab til CIS kontroller og ITIL-processer.
  • Concur support ud mod vores medlemmer. Primært på mail.
  • Planlægning og gennemførsel af aktiviteter som f.eks opdatering af server.
  • Indgå i den daglige drift, test, helpdesk, support, fejlfinding mv.
  • Du vil også have kontakt til vores eksterne it-partnere.
  • Rette transaktionsfejl.
  • Backup på implementering af rejsekonti.
  • Dokumentation af system og processer.

Du kan forvente, at ca. 25% af din tid vil gå med alm. it-drift opgaver, 50% med Concur support mod vores medlemmer og 25% med diverse andre opgaver.

TPE tilbyder:

TPE er en international virksomhed hvor vejen fra idé til handling er ganske kort. Vi tilbyder fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, mødetider og hjemmearbejde. Trives du bedst i selskab med andre mennesker kan du med fordel deltage i vores sommerfest, julefrokost, teatertur mv. Vi arbejder godt sammen, ikke kun i afdelingen men også på tværs af virksomhedens afdelinger. Vi tilbyder efteruddannelse så du kan holde dig ajour.

Om os:

På nuværende tidspunkt består afdelingen af 6 medarbejdere, der alle sidder med meget forskellige opgaver, så som SQL, udvikling og vedligeholdelse af backoffice systemer, helpdesk, implementering af nye medlemmer, optimering mv.

Vores it-miljø består af Windows-servere. De fleste er placeret hos en hostingleverandør. Vi bruger Microsoft Dynamics CRM suppleret med egenudviklede løsninger. Til vores support bruger vi TopDesk. Desuden bruger vi Microsoft office pakken. Vi udveksler data med flere systemer, bl.a. Amadeus billetsystemer, SAP Concur og rejsebureauer over hele verden samt vores medlemmer.

TPE er et medlemsejet Shared Servicecenter for erhvervsrejser. Det betyder, at vi tilbyder unikke og innovative måder hvorpå erhvervsrejser indkøbes og administreres. TPE kan dokumentere en besparelse for medlemmerne på mellem 10-24% af deres samlede rejseomkostninger.

Med et globalt setup servicerer TPE +35 store medlemmer såsom Fujitsu, Coloplast, Coop Danmark, Fritz Hansen, Egmont, Ambu, ISS, Royal Unibrew mv.

I dag beskæftiger vi ca. 40 medarbejdere, som forventes at vokse.

Vi har et skønt lyst kontor beliggende på Østerbro i København, som er omgivet af charmerende ombyggede fabriksbygninger. Kontoret indeholder flere storrumslokaler, hvilket resulterer i et åbent fællesskab.

Vores kultur er præget af det ambitiøse og kompetente kollegaskab, der er stærkt fokuseret på resultater og udvikling. Samtidig fokuseres der på at rammerne for et attraktivt og sundt arbejdsmiljø bevares, hvor trivsel og personlig udvikling sættes i højsædet.

Andre oplysninger:

Du er meget velkommen til at kontakte CFO Michael Jensen, mje@tpe.org / tlf: 29 23 91 53, for at høre nærmere om stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes individuelt. Vi har bl.a. sundhedsordning og 5 feriefridage.

Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler. Send gerne CV samt ansøgning hurtigst muligt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.