ICEpower
Søborg

Salgskoordinator

Vil du være en del af et dynamisk team hos ICEpower, en førende global leverandør af førsteklasses audioudstyr?

Hvis du er en struktureret problemløser med en passion for kundeservice og et stærkt drive, så er du måske den, vi leder efter!

Om stillingen

Vi søger en energisk salgskoordinator til at styrke vores B2B kundeservice og ordrehåndtering. I tæt samarbejde med en anden salgskoordinator vil du være den primære kontakt for kundehenvendelser og sørge for en effektiv ordrehåndtering – lige fra ordremodtagelse til levering og fakturering.

Du får en vigtig rolle i at sikre en god kundeoplevelse igennem hele salgsprocessen og vil være det centrale bindeled mellem kunderne og dine kolleger i bla. indkøb, lageret i Thailand og vores regionale sælgere.

Du vil derfor have en bred kontakt internt i organisationen såvel som eksternt.

Derudover vil du være ansvarlig for at oprette og vedligeholde kundedata og priser i vores ERP-system, samt at koordinere projektrelaterede forsendelser.

Kvalifikationer

Hos ICEpower vægter vi personlighed og indstilling højt. Vi har i denne stilling ikke specifikke krav til uddannelse. Det vigtigste for os er, at du er lærevillig og engageret i dét du gør, og at du har en grundlæggende positiv og udadvendt natur.

For at lykkes i rollen skal du derudover have følgende kvalifikationer:

  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner og være i stand til at opbygge gode relationer med kunder og kollegaer
  • Du har en struktureret tilgang og kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Erfaring med kundeservice og B2B-salg er en fordel
  • Erfaring med ERP-systemer som NAV eller Business Central samt Excel er et plus, men vi tilbyder grundig oplæring
  • Det er et krav, at du kommunikerer flydende på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i et voksende internationalt firma
  • Positivt arbejdsmiljø med stærkt engagerede kollegaer og et opløftende team
  • Dynamisk arbejdsmiljø med gode personlige- og faglige udviklingsmuligheder
  • Høj fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage

ICEpower - Audio made powerful

Vi skaber innovative og konkurrencedygtige produkter til de mest prestigefyldte lydmærker og ledere i lydindustrien.

Vi er et internationalt R&D-center, der styrker vores samarbejdspartnere, med en bred vifte af audio-løsninger. Vi leverer alt fra specialiserede forstærker- og strømforsyningsmoduler til skræddersyede komplette produkter - fra koncept til realisering.

Lyd er i vores DNA, og vi findes på verdens mest berømte stadioner og koncertsale, samtidig med at vi spiller i den faldende sne ved vintersportsbegivenheder.

Vi er i det lokale fitnesscenter, på togstationen eller din yndlingspub rundt om hjørnet. Vi er så heldige at arbejde med lyd, og hver dag får vi lov til at forstærke nogle af de smukkeste ting i livet – musik, kommunikation og underholdning!

ICEpower blev etableret i 1999, og vi er i dag 130 dedikerede medarbejdere.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.