Peoplenet A/S
København K

Ambitiøs studerende til stilling som junior Fullstack-udvikler/konsulent søges

Leder du efter et spændende og udfordrende studiejob, hvor du får masser af ansvar og mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer som konsulent?

PeopleNet A/S søger studentermedhjælpere, der brænder for fullstack udvikling og som vil trives i rollen som konsulent.

Om stillingen

Som junior Fullstack udvikler bliver du en del af et team af erfarne udviklere og konsulenter. Opgaverne vil typisk være projektorienterede, og vil derfor variere i indhold og kompleksitet. Du kommer til at løse dine opgaver in house eller onsite hos kunden.

Medarbejderudvikling tages seriøst hos PeopleNet, og udover den faglige sparring dine kommende kollegaer vil kunne tilbyde, får du desuden mulighed for at opkvalificere dine kompetencer gennem relevante kurser, certificeringer, konferencer mv.

Du kommer til at arbejde sammen med vores senior konsulenter samt eksisterende og nye Microsoft-udviklere. Vi sørger for, at du får en mentor til rådighed, der altid vil kunne hjælpe med sparring og vejledning.

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen, hvor der naturligvis tages hensyn til travle eksamensperioder.

Vi er en arbejdsplads, hvor der også er plads til det sociale, såsom fredagsbar, sommerfester m.m. Et studenterjob hos PeopleNet kan føre til en fast stilling efter studiet.

Teknologier

Som Microsoft-partner følger vi gerne med de trends, som Microsoft sætter, og er derfor også omstillingsparate i forhold til hvilke teknologier, vi benytter. Størstedelen af vores udvikling sker i dag i ReactJS på frontend og C#, Entity Framework og MSSQL på backenden.

Dog bliver vi også eksponeret for andre teknologier engang imellem, så det er vigtigt, at du som person er vidensbegærlig og åben over for at lære nye teknologier. Du vil som udvikler komme til at arbejde fullstack med både frontend- og backend-teknologier.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for eksempelvis datalogi eller som datamatiker. I PeopleNet arbejder vi intensivt med Microsoft 365 og Azure, og det forventes derfor, at du har kendskab til udvikling indenfor React og .NET eller lignende teknologier.

Erhvervserfaring er en fordel, men ikke et krav. Det forventes dog, at du har en naturlig nysgerrighed for teknologi samt stræber efter at skabe den optimale brugeroplevelse.

Vi har som konsulenthus meget kundekontakt, og du vil løbende skulle afholde kundemøder, hvor der afklares krav og behov til de løsninger, der skal udvikles eller supporteres.

Om PeopleNet

Videndeling og kompetenceudvikling er PeopleNets væsentligste fokusområder. Vi blev etableret i 2002 og er en af Danmarks førende kursus- og konsulentvirksomheder inden for vores felt.

I vores konsulentvirksomhed, PeopleNet Consulting A/S, er vi specialister i at løse opgaver inden for kommunikation, samarbejde, dokumentstyring og selvbetjening. Vores løsninger er baseret på Microsoft-teknologierne Teams, SharePoint, Power Platformen, Microsoft 365 og Azure. Vores kompetencer ligger inden for rådgivning, konfiguration, udvikling, implementering, migrering, support og adoption.

Vi er centralt placeret på Amagertorv tæt på Gammel Strand metro eller ca. 10 minutters gang fra Nørreport St.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV samt karakterudskrift til job@peoplenet.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!