Dueholm og Krøyer Ejendomsadministration I/S
Aarhus C

Ejendomsadministrator

Har du erfaring med ejendomsadministration og et godt kendskab til lejeloven? Formår du at jonglere med mange bolde og arbejde med orden og struktur? Trives du med rutiner, og kender arbejdets årsbestemte opgaver? – så er du måske den nye medarbejder, som vi er på udkig efter.

Dueholm og Krøyer Ejendomsadministration I/S søger en ihærdig og engageret ejendomsadministrator.

Om os

Dueholm & Krøyer Ejendomsadministration I/S administrerer en bred portefølje af ejendomme og ejerforeninger, hvor hovedparten ligger i Aarhus-området. Det er primært boliger og mindre erhverv.

Vi lægger vægt på at yde rådgivning af høj kvalitet, med fokus på god kundeservice og hurtig ekspedition. Det er vores oplevelse, at det er det, vi vinder på. Vi er en virksomhed i vækst og med ambitioner.

Stillingen

Som ejendomsadministrator hos Dueholm & Krøyer Ejendomsadministration I/S vil du opleve, at ikke to dage er ens.

Du arbejder som ejendomsadministrator i dag og har god erfaring med den fulde administration af udlejningsejendomme. Du kan lide at udarbejde boliglejekontrakter, lave forbrugsregnskaber og bogføring. Har du lyst til fremvisninger og generalforsamlinger, er det et plus. Det er et krav, at du er velformuleret på dansk, og det er en fordel, hvis du har arbejdet med UNIK Bolig 4.

Som person motiveres du med at kunne hjælpe kunden hele vejen rundt. Du arbejder struktureret og er omhyggelig med løsning af opgaverne. Vi er et mindre kontor, hvor tingene går stærkt, så et godt overblik og et godt humør er en fordel.

Dine opgaver

Du får du en alsidig hverdag, hvor opgaverne er:

  • Håndtering af boliglejere og ejerforeninger på alle områder
  • Håndtering af lejeopkrævning, lejekontrakt, varslinger, flytteafregning, bogføring, lejeregulering, forbrugsregnskaber osv.
  • Kontakt til lejere, ejere, viceværter og håndværkere
  • Annoncering af ledige boliglejemål på boligportalen

Du tilbydes

Et spændende job i en mindre virksomhed, hvor der er godt humør og et godt arbejdsklima.

Der er mulighed for deltid eller fire dages arbejdsuge.

Daglig sparring med dygtige kollegaer, hvor du aldrig oplever, at du er alene med opgaverne. Vi hjælper hinanden.

Næste skridt

Du sender en motiveret ansøgning og CV til Dueholm & Krøyer Ejendomsadministration I/S via nedenstående knap ”Søg Stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt med opstart 1. august, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at ringe til Dueholm & Krøyer Ejendomsadministration I/S – Henrik Schriver – Telefon 8733 4461 eller sende en e-mail til henrik@dkejendom.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.