Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S
Brabrand

Tømrer/makkerpar til vores tømrerafdeling

Vi har travlt hos Poul Pedersen og mangler derfor en dygtig tømrer/makkerpar, der kan tage fra på nogle af de mange opgaver i vores serviceafdeling.

Arbejdsopgaver:

  • Mindre opgaver primært hos erhverv og offentlige.
  • Udskiftning af vinduer, døre og gulve.
  • Div. tømrerarbejder i øvrigt.

Til gengæld kan du forvente, at:

  • Får en spændende arbejdsplads, hvor opgaverne er mange og alsidige.
  • Få mulighed for at afprøve evner på opgaver, man ikke ser hver dag.
  • Få motiverede og engagerede kollegaer med høj faglig kompetence.
  • Stor frihed til valg af metoder og materiel.

Arbejdspladsen:

En af vores absolutte styrker er, at vi er et mindre hold med stor erfaring, som derfor også kender hinanden rigtig godt. Vores kultur er i høj grad præget af, at organisationen er flad, og du vil opleve, at der ikke er langt til ledelsen. Du kan desuden forvente, at der er en let omgangstone, hvor der er plads til faglig sparring, spændende udfordringer og ikke mindst gode grin.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, arbejdsdagen starter kl. 7:00. Vi stiller firmabil til rådighed og løn efter kvalifikationer, godt arbejdsmiljø og pensionsordning.

Når man først er ansat hos os, så er man ansat her længe.

Opstart hurtigst muligt efter aftale.

Har I spørgsmål til stillingen eller arbejdspladsen, eller ønsker du at søge jobbet, så tøv ikke med at kontakte:

Direktør Lars Jørgensen på telefon 2013 7739 eller mail lj@pp-as.dk
Serviceleder Jesper Krummes på telefon 2611 8831 eller mail jk@pp-as.dk