Gastrolux
Ryomgård

Salgssupport og Backoffice Specialist til dansk køkkenudstyrsproducent

Søger du en mulighed for at gøre en forskel og skabe resultater for en virksomhed, der fokuserer på at producere og sælge højkvalitetskøkkenudstyr med enestående service? Har du samtidig lyst til at arbejde i en stærk familievirksomhed med en spændende historie, DNA og internationalt udsyn? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

Som vores nye medarbejder vil du fra dag ét blive en del af Gastrolux-familien med et stærkt fokus på højkvalitets-DNA, historie og gode relationer. Med Gastrolux’ stærke historie i ryggen bliver du et af Gastrolux’ ansigter udadtil og kommer til at varetage et betydeligt ansvar over for vores relationelle salg og langvarige kundeforhold. Du får hertil muligheden for at udfolde dit potentiale både som salgssupport samt ad hoc for direktøren. Vi tror ikke, at du behøver at være verdensmester fra start, så længe du er klar til at lære og udvikle dig – rollen byder på vokseværk, og du har god mulighed for at skabe og forme din stilling.

Dine vigtigste ansvarsområder inkluderer bl.a.:

  • Administrere salgsrelaterede opgaver.
  • Håndtere fakturaer samt eksportpapirer.
  • Understøtte salgsteamet med præsentationer og tilbud/beregninger.
  • Udvikle og vedligeholde stærke relationer med potentielle og eksisterende kunder.
  • Sikre korrekt behandling af ordrer og koordinering af forsendelser.
  • Samarbejde med andre afdelinger for at sikre effektiv levering af produkter og tjenester.
  • Udføre diverse backoffice-opgaver.
  • Bidrage til opbygning af IT-struktur.
  • Ad hoc-opgaver for direktøren.

Om dig:

Du har evnen til at pleje og skabe de gode relationer, der bygger på troværdighed og tillid, som sikrer, at vores kunder får den nødvendige rådgivning og service, der stemmer overens med vores DNA og høje kvalitet. Og så skal du kunne trives i en lille organisation under opbygning. Endvidere forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring med salg inden for B2C- og B2B-markedet.
  • Viden om eksportpapirer.
  • Stærke kommunikationsevner på flere sprog (engelsk er dog et krav).
  • Evne til at arbejde selvstændigt og proaktivt.
  • Proaktiv tilgang til opgaver og evnen til at trives i en travl hverdag.

Som arbejdsplads tilbyder vi:

  • Et stærkt sammenhold, kultur og team.
  • En international arbejdsplads, hvor både dansk, tysk og engelsk er arbejdssprog.
  • En spændende mulighed for at være en del af en virksomhed i vækst.
  • En konkurrencedygtig løn og attraktive bonusordninger.
  • Muligheden for faglig udvikling og karrieremuligheder.

Det praktiske

Send din ansøgning og CV til hmj@gastrolux.com og mærk venligst emnefeltet ”Salgssupport og Backoffice Specialist”. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Direktør, Henrik Møller-Jensen, på tlf.: 21 79 33 23 eller mail: hmj@gastrolux.com. Ansøgningsfrist: 1. juli.

Ansættelsesstart: efter aftale.


Om Gastrolux:

Gastrolux 2004 A/S er en international producent af højkvalitets-køkkenudstyr beliggende i Ryomgård, Danmark, med mere end 60 års erfaring inden for køkkenindustrien. Med rødder solidt plantet i sin danske muld henter Gastrolux materialer i nærmarkederne og producerer lokalt i Ryomgård for at være tro mod arv og højkvalitets-DNA.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!