Baltic Control Certification A/S

God landbrugspraksis i fokus: Grib rattet som Auditor til certificeringsopgaver hos os

Har du en passion for præcision og kontrol? Vi søger en fagligt stærk auditor til at styrke vores team af dygtige auditorer inden for bæredygtige landbrugsstandarder til at køre rundt i Jylland og på Fyn. Hos os vil du blive en del af en international organisation, der dedikerer sig til at sikre kvaliteten af landbrugspraksis og fødevaresikkerhed på verdensplan. Vi giver dig en enestående mulighed for at blive uddannet auditor og være med til at sikre kvaliteten af f.eks. den frugt og grønt, som lander hjemme hos forbrugerne.

Som Auditor hos Baltic Control Certification A/S får du en essentiel rolle i vores GlobalG.A.P team. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et lille hold på 3-4 medarbejdere og vores Scheme Manager om følgende opgaver:

  • Udføre audits indenfor GlobalG.A.P kvalitetsstandarden (f.eks. frugt & grønt, blomster & træer, planteformeringsmateriale og kombinerbare afgrøder).
  • Dataregistrering af udførte audits
  • Udformning af rapporter
  • Kundekontakt
  • Deltagelse i kalibreringsmøder
  • Relateret administrative opgaver mv.

Personlige kompetencer

Som person er du struktureret, selvstændig og en hjælpsom teamplayer. Du trives med, at din dagligdag foregår på landevejen, og får energi af at holde fast i procedurer, selvom opgaverne kan være rutinepræget. Du har en positiv afsmittende effekt på dine kolleger og bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du har et naturligt fokus på at tingene stemmer overens til et sådant punkt, at det næsten bliver en besættelse.

Derudover er det en fordel, hvis du kan genkende dig selv i følgende personlige egenskaber:

  • Analytisk og detaljeorienteret – Du forholder dig kritisk til information og data, har sans for detaljer i en sådan grad, at du er mester i ”find 5 fejl” disciplinen.
  • Disciplineret - Du er god til at holde overblik og styre din tid indenfor deadlines.
  • Researchende – Du er nysgerrig og elsker processen af at samle på viden. Du er drevet af at opnå en dyb forståelse af de emner du beskæftiger dig med.
  • Selvsikker – Du har stor tiltro til egne evner, vurderinger og beslutninger, fordi du virkelig fordyber dig i dit område.
  • Lærevillig – Du er villig til at lære og fordybe dig i nye områder.
  • Kommunikerende – Du er dygtig til at kommunikere med forskellige typer mennesker og kan møde kunderne i øjenhøjde men samtidig bevare autoriteten.
  • Positiv - Du er en optimist, som altid kan se den positive side af tingene. Du forventer det bedste. Du kan lide at få andre mennesker til at smile med humor, anerkendelse eller andet.

Vi søger en kandidat med følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Minimum 2 års videregående uddannelse indenfor landbrug + 3 års erfaring indenfor produktion i landbruget ELLER min. 2 års uddannelse indenfor fødevarerelateret område + 4 års erfaring indenfor produktion i landbruget. Dette er et krav for at kunne blive certificeret auditor.
  • Hygiejnebevis er en fordel, men ikke et krav.
  • Du skal besidde gode IT-kundskaber ift. brug af Microsoft-Office pakken og navigering i vores CRM-system, samt GlobalG.A.P database.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk er en nødvendighed. Andre sprog er en fordel.

Om GlobalG.A.P kvalitetsstandarden

G.A.P står for "Good Agricultural Practice", hvilket på dansk kan oversættes til "god landbrugspraksis".

En GLOBALG.A.P. certificering har flere formål, herunder:

  • At sikre forbrugere, at fødevarerne er produceret med hensyn til miljøet og medarbejdernes trivsel.
  • At producenter styrer og udfører produktionen omhyggeligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
  • At hygiejne og fødevaresikkerhed er i fokus.

Om Baltic Control Certification A/S:

Baltic Control Certification A/S er en del af en førende international koncern med mere end 40 års erfaring inden for inspektion, kontrol og certificering af varer, bæredygtig energi og virksomheder. Vores dedikerede team af eksperter arbejder på tværs af grænserne for at sikre kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og bæredygtighed i en verden, der står over for stadig stigende udfordringer.

Læs mere på: www.balticcontrol.com og www.bccertification.dk.

Vi tilbyder

Et afvekslende og fleksibelt job i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du vil blive en del af et kompetent og uhøjtideligt team.

En flad og dynamisk organisation, hvor omgangstonen er uformel, og hvor vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere kan brænde igennem uden at brænde ud.

Vi sørger selvfølgelig også for at uddanne dig og klæde dig ordentligt på, til at kunne udføre arbejdet indenfor de kvalitetsstandarder, som vi opererer med.

Mulighed for at auditere i udlandet hos vores internationale kunder.

Arbejdstid og sted

Stillingen er en fuldtidsstilling og du vil blive tilknyttet vores kontor i Risskov, men vil primært skulle arbejde på hjemmekontor, når du ikke er på landevejen.

Ansøgning:

Kan du se dig selv som en del af Baltic Control Certification A/S, opfordrer vi dig til at sende et motiveret CV, med et kort afsnit om, hvorfor du har søgt hos os, hvad der motiverer dig omkring stillingen, og hvordan du vil bruge dine erfaringer i dit fremtidige arbejde hos os. Nævn også gerne egenskaber fra resultater af en talent- og/eller personlighedstest, hvis du tidligere har taget en. Jobindex har 2 gratis test, du kan tage.

Ansøg gennem nedenstående ”QuickApply”-ansøgningsknap inden ansøgningsfristen d. 22. juni 2024. Vi vælger løbende relevante kandidater ud efterhånden som vi modtager ansøgninger. Dette betyder, at vi tillader os at afslutte processen før ansøgningsfristen i tilfælde af, at vi finder den rette kandidat.

Kandidater, som udvælges til at gå videre i ansøgningsprocessen, vil blive bedt om at udføre en personlighedstest.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gorm Djurhuus, COO på mail godj@balticcontrol.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.