Hansens Flødeis ApS
Jægerspris

Sæsonmedarbejdere til isproduktion og pakkeri

Har du erfaring med fødevarer - og gerne med pakkeri, så kom og giv en hånd med i den travle sommersæson hos Hansens Flødeis.

Hansens Flødeis er en familieejet virksomhed i 4. generation med 25-35 medarbejdere. På den lille isfabrik i Jægerspris fremstiller vi ispinde og isvafler, liter is, softice og islagkager efter de oprindelige principper fra 1922. Vi henter hver dag frisk mælk fra lokale, økologiske gårde og udvælger omhyggeligt de øvrige råvarer af ligeså høj kvalitet.

Vi producerer mange forskellige produkter, så det er en travl og afvekslende hverdag med både faste og forefaldende arbejdsopgaver.

Arbejdstiden er 37 timer/uge, mandag til fredag med 5 arbejdsdage pr uge. Mødetiden afhænger af vagtplan og varierer mellem kl. 06:00 og kl. 09:00. I den travle sommersæson kan over- og weekendarbejde forekomme.

Vi søger nye medarbejdere (2), som følge af ekstra travlhed, som

  • har nogle års erfaring med pakning af fødevarer
  • arbejder kvalitetsbevist og ansvarsbevidst
  • kan indgå i teamet og er udadvendt
  • er mødestabil med god fysik
  • bevarer overblikket og det gode humør, når der er travlt

Tiltrædelse snarest efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset og afsluttes 22. september. Aflønning efter Mejeriernes fællesoverenskomst.

Søg jobbet online

Send CV og kort ansøgning via nedenstående link hos Jobindex.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning med det samme.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.