Grønagergård Savværk A/S

Maskinsnedker til et af Danmarks førende savværker – beliggende ved Silkeborg

Elsker du at arbejde med træ, så har vi drømmejobbet til dig.

Vi er et af landets største og førende savværker med en bugnende ordrebog og mangler derfor en rigtig dygtig maskinsnedker, som elsker at arbejde med træ og som har lyst til at arbejde på Danmarks (efter vores mening) bedste savværk.

Om dig

  • Du er god til at arbejde selvstændigt, er ikke bange for at tage medansvar og er handlekraftig.
  • Du er proaktiv og kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • Du er dedikeret til dit arbejde og vægter din professionelle stolthed højt.
  • Vi ser gerne at du har nogle års erfaring med lignende arbejde.

Arbejdsopgaver

  • Du vil være med til at opstille vores Kehlerlinje og køre den daglige drift.
  • Du vil være med i planlægning og klargøring af maskiner og materialer til produktion.
  • Du vil være med i vedligeholdelse og betjening af maskinerne.

Om os

Grønagergård Savværk A/S er et af landets største og førende savværker med en placering mellem grønne bakker lidt uden for Silkeborg. Vi er førende inden for træarterne douglas, lærk og eg, som vi primært henter i skovområder nær Silkeborg. Vi specialproducerer træprodukter til en lang række kunder ud over vores standardsortiment. Vores kunder er både private, virksomheder, offentlige organisationer og institutioner, samt flere af landets kommuner.

Grønagergård Savværk A/S er et moderne savværk, som hele tiden arbejder med udvikling, fornyelse, effektivisering og digitalisering og har bl.a. investeret stort i indførelse af robotteknologi på savværket.

Vores mål er at være de bedste i branchen, og derfor ansætter vi kun de bedste.

Om at arbejde hos os

Vi tilbyder et job i et dynamisk miljø, der er præget af entreprenørånd og fællesskab, og hvor faglighed, hjælpsomhed og gåpåmod værdsættes. Stillingen er normeret til 37 timer. Der er mulighed for flekstid og stor indflydelse på egen planlægning af tid – hvis du er natteravn og vil arbejde aften/nat eller foretrækker 4 lange dage, er der fleksibilitet til det, ligesom der er mulighed for at arbejde mere end 37 timer.

Ansættelsen sker under Træ- og Møbelindustriens overenskomst. Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

Ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen anmoder vi om en motiveret ansøgning samt et CV sendt via "Ansøg".

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores direktør Jan Kristensen på telefon 86 87 54 14.

Arbejdssted

Grønagergård Savværk A/S
Sminge Møllevej 20
8883 Gjern

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.