Boligselskabet Baldersbo
Ballerup
Human Selection søger for Boligselskabet Baldersbo

Administrativ medarbejder

Til Boligselskabet Baldersbo, Ballerup Kommunes største almennyttige boligselskab, søger vi en ny medarbejder til virksomhedens flytteafdeling. Hos Baldersbo er loyalitet og engagement nøgleord, og de værdsætter medarbejdere, der ønsker at blive en del af deres virksomhed i mange år fremover. Er du den næste stjerne på holdet?

Om Baldersbo:

Boligselskabet Baldersbo har i årtier været en stolt aktør i Ballerup Kommunes boligmarked, og deres engagement i at skabe moderne og inkluderende boligfællesskaber er deres kendetegn. De søger altid efter nye måder at forbedre sig på og stræber efter at være førende inden for deres felt. Selskabet ejer og administrerer mere end 3.700 lejemål fordelt på familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger/plejehjem, daginstitutioner samt et større indkøbscenter beliggende i en af deres afdelinger. Baldersbo varetager alle administrative opgaver i forbindelse med afdelingernes drift og vedligehold, og kontoret fungerer desuden som sekretariat og mødested for mange afdelingsbestyrelser. På kontoret er der pt. 16 ansatte.

Om stillingen:

Du bliver en central figur i selskabets flytteafdeling, der består af 2 personer, og du kommer til at håndtere mange forskellige arbejdsopgaver, herunder:

  • Indkalde til syn, flytteoverslag- og regnskaber
  • Registrering af opsigelser
  • Rykke for flytterestancer
  • Besvarelse af flytteklager
  • Kontering/bogføring
  • Ekspedition af personlige og telefoniske henvendelser
  • Kommunikation med inspektører og håndværkere
  • Advokatsager, arkivering og kopiering
  • Rapportering til regnskabschefen
  • Afløsning i andre funktioner i afdelingen
  • Ad hoc-administrative opgaver

Jobbet er på 36 timer pr. arbejdsuge inkl. frokost. Hver 2. uge er arbejdstiden til kl. 18.15 om torsdagen og hver 2. uge til kl. 12.00 om torsdagen. Øvrig arbejdstid efter nærmere aftale og der er flextid.

Nogle af forventningerne til dig:

  • Har erfaring med lignende administrative arbejdsopgaver inden for den almene boligsektor
  • Er struktureret, detaljeorienteret og trives med at have mange bolde i luften
  • Kan bevare roen og finde løsninger i pressede situationer
  • Er velfomuleret og trives med kontakt til mange forskellige personer

Du tilbydes:

  • Et alsidigt job i en organisation med høje ambitioner
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse
  • Et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
  • En attraktiv lønpakke og gode personalefordele

Arbejdssted:

Præstevænget 46, 2750 Ballerup.

Ønsket startdato:

Gerne 1. juli 2024, men vi venter naturligvis gerne på den rette nye kollega.

Baldersbo har valgt at samarbejde med Human Selection om denne opgave, og alle henvendelser vedrørende stillingen skal derfor ske til Human Selection på tlf. 26 13 60 57.

Der indkaldes løbende til samtaler, og vi lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kollega.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.