Styrelsen For It og Læring
København SV
Jobindex søger for Styrelsen For It og Læring

Technical Lead for OpenSouce produkter til et af Kø­ben­havns dygtigste drift­steams

  • Vil du være en del af et område, der sikrer stabil og sikker drift af undervisningssektorens it-løsninger?
  • Har du erfaringen til at tage fagligt ansvar for 26 kolleger og sætte retningen for vores applikationer og hvilke teknologier, der skal præge vores fremtid?
  • Og kan du se dig selv i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter work life balance højt, og der er plads til alle dine gode skævheder?

Du bliver vores faglige, tekniske fyrtårn, der har det strategiske blik og i høj grad er med til at tage de vigtige beslutninger.

- kontorchef Kenneth Rasmussen, som du bliver tæt sparringspartner med

En ambitiøs styrelse, der vil være de bedste

I STIL er vi ca. 30 agile teams, der har ansvar for udvikling, vedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift af Børne- og Undervisningsministeriets it-løsninger. Vi vil være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi arbejder primært med teknologier såsom Linux med .Net/Tomcat/JBoss sammen med Postgres databaser, hovedsageligt afviklet i vores egen on-prem cloud baseret på Openstack.

Sæt et solidt præg på vores faglige retning

Som technical lead får du fagligt medansvar for 26 kolleger og bistår med at sætte rammen for vores fremtid inden for applikationsdrift. Du får blandt andet ansvar for at:

  • opbygge og vedligeholde styrelsens DevOps-platform til understøttelse af ca. 30 agile teams
  • bidrage til videreudvikling og løbende modernisering af STILs infrastruktur og understøttelsen af applikationslaget for en optimeret, skalerbar og sikker drift
  • medvirke til idriftsættelse, drift og overvågning af nye og eksisterende løsninger, og sikre at relevante sikkerhedsstandarder og compliances overholdes
  • samarbejde med interne og eksterne interessenter således at der leveres effektive løsninger og rådgivning baseret på best practice.

Du får et meget tæt samspil med mig og kontorets ledelsesteam, og der er virkelig alle muligheder for at sætte dit præg på vores virkelighed.

– Kenneth

World of Warcraft T-shirts, sandaler, hoodie, langt skæg eller slips – kom helt som du er

Som vores nye kollega bliver du en del af Kontor for Applikationsdrift, som har driftsansvar for de ca. 100 it-systemer, der understøtter undervisningssektoren via Børne- og Undervisningsministeriet.

Vi er 26 kolleger, som indgår et agilt og tungt fagligt miljø, hvor vi anvender OpenSource teknologier og værktøjer. Vi arbejder derfor meget med Linux/.Net/Tomcat/JBoss samt Postgres databaser i vores egen on-prem Openstack cloud. Desuden er samarbejde vores mantra, og her er plads til mange – vores forskelligheder er nemlig vores styrke.

Vi er helt sikkert det, man vil kalde nørdede på den gode måde. Vi vil være nogle af landets dygtigste til det, vi laver. Og du kommer bare helt, som du er.

– Kenneth

Der er flere indgange til stillingen…

…men vi forestiller os, at du har en del års erfaring med operationel it-drift og teknisk ledelse, gerne fra en større driftsorganisation.

  • Du har erfaringen til at fungere som teknisk ”fyrtårn”, og du kan dokumentere god erfaring med OpenSource produkter.
  • Du har bevist, at du kan sætte rammer og retning, og at du fagligt kan lede teams.
  • Du har erfaring med drift af Postgres, Patroni, Jboss, Tomcat, Ansible, AWX Tower og container teknologi.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Med de rette kvalifikationer og erfaring kan ansættelsen evt. ske på konsulentniveau.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt – senest 1. august 2024, eller efter aftale. Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Teglholmen 1, 2450 København SV.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kenneth Rasmussen, kenneth.rasmussen@stil.dk / +45 30 35 65 09. Send gerne SMS, så ringes du op hurtigst muligt.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via knappen ”Ansøg” senest 20-06-2024.

Vi afholder løbende samtaler i juni fra uge 24.

I Styrelsen for It og Læring ønsker vi en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund, og vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer og kompetencer.

Arbejdsstedet er Styrelsen for It og Læring, Teglholmen 1, 2450 København SV. Du kommer til at arbejde med gode transportmuligheder til og fra Hovedbanegården, eller metrolinje fra sommer 2024. Vi tilbyder fleksibilitet i arbejdet, herunder også omkring hjemmearbejde.

Vi glæder os til at høre fra dig!