Centrum Dyreklinik
Frederiksberg C

Vetfamily Centrum Dyreklinik København/Frederiksberg søger veterinær-receptionist

Bliver du motiveret af at give en personlig og professionel service? Og er du klar til at udvikle din klientkommunikation til et nyt niveau? Elsker du en travl og varieret hverdag? Kan du lide at have overblik og arbejder du systematisk?

Og ikke mindst, elsker du klientkontakt og dyr? Så er du måske vores nye receptionist!

Vi stræber hele tiden efter at give vores klienter den bedste oplevelse, de kan få. Og det skal du være med til. Derfor har vi også valgt at investere i at du får en uddannelse som veterinær-receptionist som en del af stillingen (se nedenfor). Det er en helt unik mulighed.

I jobbet som vores receptionist består dine opgaver først og fremmest i at:

  • At booke aftaler og tage imod prøver i samarbejde med dine kolleger
  • Besvare og ajourføre kommunikation med klienter, leverandører, m.m.
  • Ekspedere klienter samt bidrage til at klienterne får en tryg og god oplevelse

Det er derfor nødvendigt med erfaringer fra servicebranchen eller lignende stillinger. Der er som udgangspunkt tale om fuldtid, men vi er åbne for andre ønsker. Vi vil se positivt på, at du er aktiv i din fritid med sport, friluftsliv el.

Som en del af stillingen vil du – uanset erfaring – starte i en veterinær-receptionist-uddannelse sammen med andre receptionister på tværs af branchen, som består af fire moduler af 1 dags varighed med forberedelse og hjemmeopgaver + eksamen. Her får du et basiskendskab til den veterinærfaglighed, der er nødvendig i receptionen, ligesom du får væsentlig træning i klientkommunikation. Uddannelsen forløber fra september-december 2024.

Send os en motiveret ansøgning med billede via nedenstående link ’Ansøg’, og så kontakter vi dig snarest.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.