Boligforeningen Kristiansdal
Odense S

Ejendomsfunktionærer til det grønne

Du er serviceminded, imødekommende og hjælpsom? Ser du dig selv som en engageret og pligtopfyldende person, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde? Hvis du synes, du kan svare ja til dette, så er du måske vores nye kollega i det grønne.

Du bliver ansvarlig for den udvendige pleje og renholdelse i flere afdelinger i Odense. Arbejdsopgaverne varierer hen over hele sæsonen og du vil nogle dage skulle arbejde selvstændigt og andre dage i små teams. Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med ejendomsmesteren for det gældende område.

Arbejdsopgaver, er indenfor følgende områder:

  • Pleje og udvikling af de grønne områder
  • Beboerservice
  • Tilsyn med håndværkere i forbindelse med udførelse af vedligeholdelsesarbejde
  • Deltagelse i ind-og fraflytningssyn
  • Service/vedligeholdelse af mindre havemaskiner
  • Renholdelse af udendørsarealer, samt snerydning (vintervagtplan)

God til at bidrage med en positiv stemning på arbejdspladsen. Positiv og imødekommende tilgang til både kollegaerne og beboerne som du vil møde dagligt i det grønne.

Hvad forventer vi af dig?

Faglige kompetencer: Du er faglært gartner, anlægsgartner eller på anden vis erfaring med pasning af grønne arealer

  • Har praktisk erfaring indenfor håndværkerbranchen
  • Har GOD håndværksmæssig forståelse
  • Har faglig stolthed og er bevidst om vigtigheden af kvaliteten i dit arbejde
  • Er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Er ansvarsbevidst og pålidelig
  • Det er en fordel, hvis du kan læse håndværkstegninger - men ikke et krav

Personlige egenskaber: Du er nysgerrig og kan arbejde selvstændigt med et godt engagement.

  • Er omgængelig og imødekommende
  • Er engageret og fleksibel
  • Er stabil og møder til tiden
  • Grundlæggende færdigheder i at anvende IT, iPhone og iPad
  • Kan deltage aktivt i samarbejdet omkring opgaverne
  • Kan beherske dansk i skrift og tale
  • Kan fremvise kørekort
  • Du kan fremvise straffe- og børneattest

Hvem er vi?

Kristiansdal er en almen boligorganisation, der administrerer i alt ca. 7.000 boliger, heraf er ca. 2.000 boliger eksterne kunder.

Boliger er fordelt på hele Fyn. Odense, Assens, Kerteminde og Fåborg-Midtfyns kommune.

Kristiansdal blev stiftet i 1947, og har siden fusioneret med flere almene boligorganisationer, og har siden haft fokus på at sikre boliger til en fornuftig husleje – ud fra sloganet ”Det bedste i verden er at komme hjem”.

I dag er vi en moderne, smidig og effektiv drevet boligorganisation, som samarbejder med mange lokale aktører, både offentlige og private.

P.t. foregår forarbejdet med at planlægge fusion med Kollegieboligselskabet, beliggende i Odense, forventeligt pr. 1. januar 2025. Herefter vil Kristiansdal administrere ca. 9.000 boliger.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi tilbyder en spændende, alsidig og afvekslende stilling i en uformel organisation. En fuldtidsstilling med frihed under ansvar, med muligheden for medindflydelse og planlægning af egne arbejdsopgaver.

Løn, pension og sundhedsforsikring efter gældende overenskomst.

Du vil fysisk komme til at blive en del af afdelingerne i Odense

Vil du vide mere?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, bedes du fremsende din ansøgning med CV og andre relevante bilag til Boligforeningen Kristiansdal, Valmuemarken 27, 5260 Odense S mrk. Ejendomsfunktionær på mail cf@kristiansdal.dk.

Samtaler afholdes løbende, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte inspektør Carsten Friis, tlf. 6314 2244 eller på mail cf@kristiansdal.dk.