Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn
Nørre Nebel

Back Office for pension og investering

Er du passioneret for at levere support til vores rådgivere inden for pension og investering, således vores kunder oplever unikke og værdiskabende kundeoplevelser?

Har du evnen til at fordybe dig i komplekse opgaver og yde support på højeste niveau, så er det dig, vi har brug for på vores hold. Du vil have base på hovedkontoret i Nr. Nebel.

Det giver jobbet dig

En attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til ambitioner, masser af udviklingsmuligheder og høj medarbejdertrivsel:

  • Et spændende job, hvor du deltager i produktionen af bl.a. §41-overførsler, udarbejdelse af kontrakter, afregning af PAL m.m. Derudover vil du blive involveret, når der er ændringer til brug for den administrative håndtering af pension og særlige indlån.
  • Et job, hvor opgaverne spænder vidt, og hvor opgaverne udspringer af de forretningsbehov og løsninger, der etableres mellem kunden og bankens rådgivere.
  • En arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, og hvor vi gerne giver den enkelte ansvar og mulighed for fordybelse og specialisering.

Ansvarsområde

Du giver værdifuld support til dine kollegaer, således at vores kunder oplever en professionel tilgang og kan se, at vi skaber værdi for dem i deres hverdag og økonomi. Nogle af dine mange opgaver er bl.a.:

  • Oprettelse og ændring af pensionsordninger samt ændring af begunstigelse.
  • Hel- og delopgørelser af pensionsordninger.
  • Afregning af PAL/PBL, årlig afregning, kontrol og indberetning af PAL.
  • Samarbejde med ekstern revisor.
  • MOPI/ AFPI-pensionskonti.
  • Administrative opgaver på investeringsområdet, herunder puljeadministration.

Din profil

Du er proaktiv og tager initiativ, når der kommer nye regler og retningslinjer, som du kan fordybe dig i og trække essensen ud af. Du kan jonglere med en lang række administrative opgaver og samtidig holde tungen lige i munden.

  • Du har en revisor-, bankuddannelse eller praktisk erfaring fra en lignende stilling.
  • Du er struktureret i din tilgang til opgaverne.
  • Du har lyst til at arbejde som specialist.
  • Du er loyal og en god kollega, der motiveres af en alsidig hverdag.
  • Du kan arbejde selvstændigt og fungerer samtidig godt i et team.
  • Du trives i et uformelt miljø, hvor der er travlt, og du bidrager til den gode stemning.

Vi vil ikke love dig guld og grønne skove, men:

Hos os er der ikke langt fra idé til handling, ligesom vi står sammen og hjælper hinanden, hvor der er brug for det. Vi ved, at gode arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø giver glade og positive medarbejdere. Derfor har vi bl.a. attraktive ansættelsesvilkår. Vi tilbyder 6 ugers ferie, 5 omsorgsdage, forhøjet ferietillæg, flekstid samt god pensionsordning, sundheds- og tandforsikring, god kaffe og naturligvis de bedste kolleger.

Ansøgning

Har ovennævnte fanget din interesse, så send en ansøgning via "Ansøg". Ansættelsen finder sted, når den rette person er fundet, ligesom samtaler afholdes løbende. Dine kvalifikationer vil afspejle dit lønniveau.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.