ECR-Center København A/S

Salgskonsulent søges til en virksomhed i rivende udvikling

ECR-Center København A/S søger lige nu en salgskonsulent til dække vores område Jylland/Fyn.

Jobbeskrivelse

Som salgskonsulent hos ECR-Center København A/S vil du få en hverdag, hvor du selvstændigt står for salg til både eksisterende og nye kunder i vores område Jylland/Fyn. Du vil hovedsageligt skulle bruge dagen på salgsbesøg, ligesom du vil have meget kontakt og yde support pr. telefon til vores kunder.

Derudover handler jobbet også om, at du selv skal skabe salgsmuligheder gennem kanvas. Dette vil naturligvis ske efter grundig oplæring i vores apparater i samarbejde med andre salgskonsulenter og kontormedarbejdere, som yder support til dig og dine kunder fra vores kontor i Jylland. Du skal ligeledes deltage i messer ca. 4 gange om året med virksomhedens andre salgskonsulenter, hvor fokus vil være at udbrede kendskabet til ECR-Center København A/S og vores apparater. Der er ligeledes en vagtordning, som virksomhedens medarbejdere deltager i. Det er i intervallet én weekend hver anden måned.

Vores kommende salgskonsulent:

  • har erfaring med salg til både nye og eksisterende kunder, og kan dokumentere gode resultater fra tidligere job,
  • trives med at arbejde selvstændigt,
  • skal have gode evner til at skabe relationer til kunder, herunder afdække kundernes behov, potentiale og muligheder,
  • er målrettet og vedholdende,
  • sætter pris på en uformel tone iblandt sine kollegaer,
  • har en positiv og smittende energi.

Om ECR-Center København A/S:

Vi er en veletableret virksomhed, som gennem de seneste 22 år har solgt kasseapparater med integreret dankort og PC-løsninger til erhvervsdrivende i hele Danmark. Vi sørger altid for at være opdateret med den nyeste udvikling inden for vores område, så vi altid kan tilbyde de bedste løsninger til attraktive priser for vores kunder.

Som virksomhed kan vi tilbyde:

  • et attraktivt job med gode muligheder for selv at strukturere din hverdag,
  • positivt og udviklende arbejdsmiljø med højt til loftet og uformel tone,
  • mulighed for udvikling og faglig sparring med dygtige kollegaer,
  • firmabil og firmatelefon,
  • lønnen består af en fast grundløn + provision samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Lyder dette som jobbet for dig?

Så send din ansøgning og CV til ecr-centerkbh@mail.dk og skriv ”salgskonsulent” i emnefeltet.

Vi vil løbende udvælge relevante ansøgere til interview.