Søbo pavilloner og moduler A/S
Aabenraa

Projekterende Bygningskonstruktør

Til producent af kvalitetsmoduler til offentlige og private søges en erfaren projekterende bygningskonstruktør.

Virksomheden

Søbo Pavilloner og Moduler A/S blev stiftet i 2007 og udfører modulbyggeri både til salg og udlejning til offentlige og private aktører. Virksomheden er kendt for at levere fleksible og individuelt tilpassede løsninger i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Udover de administrative medarbejdere er der yderligere 16 timelønnede medarbejdere med deres daglige gang i virksomheden.

Organisation

Virksomheden har i dag 6 administrative medarbejdere, og i forbindelse med et ønske om ekstra fokus på projekteringsarbejdet, energirigtige løsninger og bæredygtighed, ønsker Søbo Pavilloner og Moduler at ansætte en erfaren projekterende bygningskonstruktør, der kan varetage arbejdet inden for projektering af egne projekter.

Bygningskonstruktøren får reference til Salg- og Marketingsdirektøren og bliver en vigtig del af virksomheden.

Stillingen

Stillingen omfatter ansvar for typisk 1-4 større eller mindre projekter på samme tid, så der er behov for et godt overblik og evnen til at strukturere og bevare overblikket i et ofte travlt miljø.

Bygningskonstruktøren deltager i:

  • Tilbudsgivning
  • Planlægning af projektet
  • Kontrahering med underleverandører
  • Planlægning af eget arbejde, herunder deltagelse i alt lige fra projekteringsmøder med kunderne til myndighedsbehandling på projekterne
  • Gennemførelse af opgaver i afdelingen, herunder indkøb af materialer som limtræ, dør/vinduer og ventilation

Det er vigtigt at kunne kommunikere godt:

  • Internt med salgsafdelingen, produktionen og den opsætningsansvarlige om bygbarheden i projekterne og at kunne samarbejde omkring løsning af opgaver i projekteringsfasen
  • Eksternt med virksomhedens leverandører og underentreprenører, herunder koordinering med certificerede rådgivere og lignende, der er tilknyttet projekterne

Succeskriterier

  • Projekteringserfaring med fokus på høj kvalitet og levering til tiden
  • Gennemslagskraft, herunder også evnen til at kunne træffe gode velovervejede beslutninger
  • Kundeservice i top, og bidrage til arbejdsglæden hos de øvrige ansatte

Kandidaten

Du sidder i dag som projekterende bygningskonstruktør i byggebranchen, har minimum 5 års erfaring, gerne indenfor modul/træbyggeri, men ønsker at komme ind i en dynamisk og uformel organisation med fokus på konstant at skabe kundetilpassede løsninger i særklasse.

En håndværksmæssig baggrund vil være en fordel, og du har erfaring med at bevare et strategisk overblik i en travl hverdag.

Du er selvstændig og robust med et stort drive, og samtidig garant for kvalitet inden for dine ansvarsområder. Du er positiv over for udfordringer og ser en ære i at have styr på det, du arbejder med. Du har gode sociale kompetencer, formår at kommunikere direkte og trives med en afslappet tone.

Beskrivende ord på dig kunne være resultatorienteret, handlekraftig, selvstarter, struktureret, systematisk, kvalitetsbevidst, serviceminded.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som bygningskonstruktør eller lignende
  • Erfaring inden for præfabrikation eller træbyggeri
  • Erfaring med Revit og MS Office-pakken
  • Flydende dansk er et must, du taler godt engelsk og/eller tysk er en fordel

Benefits

Du får rig mulighed for at udfolde både dine personlige og faglige kompetencer i en veldrevet virksomhed med stort fokus på hvad der rører sig indenfor fagområdet.

Gage efter kvalifikationer samt bonusordning.

Ansøgning bedes sendt via "Ansøg".

Samtaler afholdes løbende som ansøgningerne modtages.

Kontakt

Søren Weber
Salgs- og Marketingsdirektør
Mail sw@soebo.as
Mobil 40 25 43 30

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.