Dansk Trykluft Industri A/S

Servicechef – ledelse af serviceteam indenfor Trykluft & Gas

Dansk Trykluft Industri A/S

Drømmer du om at have frihed under ansvar i dit arbejde og om en virksomhed, som viser dig fuld tillid? Og ønsker du at blive en del af et team, som bakker hinanden op og kæmper for fælles succes? Hos DTI har vi en flad organisationsstruktur og en positiv og uformel omgangstone. For os er det vigtigt at være en dynamisk, fleksibel og moderne virksomhed, og vi tror på at mennesker blomstrer og trives bedst i frie rammer.

Dansk Trykluft Industri A/S arbejder med salg og servicering af Gas- & Trykluftanlæg og er Danmarks største privatejede virksomhed indenfor trykluft. Vi er en virksomhed i rivende udvikling og vækst, med afdelinger i både Jylland og på Sjælland, og vi har brug for flere hænder. Vi søger derfor en loyal og pålidelig kollega, som leder af vores serviceteam.

Jobbeskrivelse:

Vi søger en dygtig servicechef til ledelse af vores udekørende servicemontører i hele Danmark. Din private bopæl er ikke så afgørende, men du vil skulle lede vores serviceteam på tværs af hele landet. Stillingen som servicechef vil dække over bl.a. ledelse, kommunikation, koordinering, teknisk support samt at agere bindeled mellem salgs-, service- og administrationsafdelinger og ledelse. En teknisk indsigt eller branchekendskab er en fordel, ligesom erfaring indenfor lignende stillinger vil være.

Arbejdsopgaver:

  • Ledelse af 15 servicemontører.
  • Sparring, kommunikation og koordinering mellem salgs- og serviceteamet.
  • Fremme en samarbejdsorienteret kultur i DTI.
  • Sparring, kommunikation og rapportering med/til ledelsen
  • Sikre, at vores kunders behov og forventninger opfyldes på højeste niveau.
  • Teknisk support af samtlige serviceteknikere.
  • At have overblik over arbejdsmængden, og distribuere den optimalt imellem teamet.
  • Koordinering, prioritering og uddelegering af arbejdsopgaver og projekter.
  • Analysering af effektivisering på forskellige parametre.

Krav:

  • Gerne ledelseserfaring.
  • Gerne branchekendskab eller teknisk indsigt indenfor vores arbejdsområde.
  • Stærke kommunikationsevner, diplomati, struktur og højt ambitionsniveau.
  • Kompetencer og evnen til at koordinere, distribuere og prioritere projekter og arbejdsopgaver effektivt imellem teamet.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og målrettet.
  • Teamplayer med gode samarbejdsevner.

Du får:

Hos DTI vil du i denne stilling få et spændende og fleksibelt job, hvor du vil spille en central rolle i vores virksomhed og have stor betydning for vores vækst og udvikling.

Jobbet bærer præg af selvstændighed, ansvar, ledelse samt spændende og udfordrende arbejdsopgaver - både i samarbejde og på tværs af de forskellige teams.

Du vil blive en del af virksomhed med en gennemtrængende holdånd, loyalitet og godt humør.

Vi tilbyder en lønpakke med pension, forsikring og sundhedsordning, som aftales individuelt efter kvalifikationer.

Stillingen tiltrædes efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du bedes sende igennem nedenstående link.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.