Behandlingshjemmet Stutgården
Hillerød

Vikarer søges til døgnafdelinger på Børne- og Ungehjemmet Stutgården

Brænder du for at gøre en positiv forskel for børn og unge med alvorlige vanskeligheder, der gør, at de har brug for omfattende professionel hjælp?

Stutgården søger lige nu vikarer til vores tre døgnafdelinger, og du vil som vikar være tilknyttet alle tre afdelinger.

Akaciehuset og Kastanjehuse er vores to døgnafdelinger for børn og unge med alvorlige relationsforstyrrelser og traumer, mens Lindehuset er vores døgnafdeling for børn og unge med udviklingsforstyrrelser og/eller andre psykiatriske lidelser, herunder psykotiske tilstande.

Vi søger dig, der

  • har lyst til og evner at arbejde med målgruppen
  • udviser engagement og er ansvarsbevidst
  • vil bidrage til at skabe et trygt og støttende miljø for børnene og de unge på Stutgården.

Vi ser gerne, at du er ved at uddanne dig eller er uddannet pædagog, ligesom erfaring med at arbejde med målgruppen er en fordel.

Vi søger desuden dig, der

  • trives godt i en alsidig hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • evner at bevare roen i krævende situationer
  • har stor tålmodighed og rummelighed i arbejdet med børnene og deres pårørende
  • har gode evner til selvrefleksion
  • trives med aften- og weekendarbejde.

Vi tilbyder

  • at blive en del af en organisation i udvikling, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø og høj faglighed
  • god personalenormering
  • at blive en del af en dygtig og dedikeret kollegagruppe
  • gode fysiske rammer.

Om Stutgården

Stutgården er et selvejende miljøterapeutisk tilbud for børn og unge i alderen 6-18 år, hvis vanskeligheder kræver en særlig psykologisk-pædagogisk behandling. Børnene og de unge på Stutgården er overvejende normalt begavede og har typisk forskellige former for tilknytnings- og udviklingsforstyrrelser, nogle gange i kombination med angst, ADHD eller psykose.

Som et bærende element i vores behandlingstilgang benytter vi miljøterapi, og vi arbejder endvidere mentaliserende og med en bred udviklingspsykologisk forståelse som teoribaggrund.

Stutgårdens samlede behandlingstilbud består af tre døgnafdelinger med i alt 24 pladser samt en dagafdeling med plads til op til otte børn og unge. Hver afdeling har til huse i hvert sit hus på vores naturskønne grund centralt i Hillerød. Herudover er der på Stutgården intern skole, som fungerer som en integreret del af behandlingen, og hvor størstedelen af børnene går.

Stutgården er desuden VISO-leverandør.

Søg stillingen

De ledige stillinger er med tiltrædelse snarest muligt. Løn efter aftale.

Søg en af de ledige stillinger som vikar ved at sende et motiveret CV via ansøgningsknappen nederst. Ansøgningsfristen er søndag den 23. juni 2024. Vi afholder samtaler løbende.

Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frederikke Isaksen på tlf. 51 59 25 83 eller afdelingsleder Tobias Pauli Schmidt på tlf. 51 59 26 68.

Læs mere om Stutgården på vores hjemmeside: stutgaarden.dk eller følg med på LinkedIn: Børne- og Ungehjemmet Stutgården.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.