Biofac A/S
Lille Skensved

Driftskemiker barselsvikariat

Til et barselsvikariat søger vi en driftskemiker til opfølgning og produktionsoptimering i GMP-produktion på vores fabrik Biofac A/S i Lille Skensved v/ Køge.

Som resultatorienteret kemiker i Biofac A/S bidrager du væsentligt til produktionen af biologisk aktive stoffer og enzymer, der anvendes i farma-, kosmetik- og helsekostsektoren.

  • Du følger produktionen af de primære produkter og sikrer, at den foregår på den mest optimale måde og du medvirker til proces- og udbytteforbedringer.
  • Du er en af drivkrafterne i forbedringen af eksisterende produktionsmetoder og implementering af udviklings- og laboratorieresultater i produktionen.

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du vil få stor indflydelse på egen arbejdsdag og hvor der ikke er langt fra skrivebord til udfordrende opgaver i processen. I jobbet vil du få en grundig indføring i en lang række enhedsoperationer både teoretisk og praktisk. Du indgår i et team bestående af fabrikschef, produktionsleder, maskinchef, produktionsoperatører og to driftskemikere, hvor du er den ene. Vi har en afslappet og uformel omgangstone.

Jobbet:

  • Opfølgning og optimering i produktionen. Både GMP og non GMP
  • Planlægge og udføre pilot- og produktionsforsøg i samarbejde med udviklingsafdelingen
  • Optimering af processer og arbejdsgange
  • Deltage i udviklingsgruppens arbejde
  • Udarbejde og opdatere SOP’er, batchdokumentation, rationaler, PQR, OPV, QMR valideringsprotokoller/rapporter og lign.

Faglig profil:

  • Kandidat i proteinkemi, biokemi, kemi eller tilsvarende naturvidenskabelig baggrund
  • Evt. men ikke et krav erfaring fra lignende stilling
  • Erfaring med/kendskab til kemiske enhedsoperationer
  • Erfaring med/kendskab til GMP og HACCP
  • Gode IT- og Office-kundskaber

Personlig profil:

  • Du fungerer godt i et uformelt miljø og i et tæt samarbejde med kolleger på alle niveauer
  • Du er analytisk, grundig og besider et dynamisk drive
  • Du er omhyggelig og systematisk og kan arbejde selvstændigt
  • Du er praktisk og teoretisk velfunderet
  • Du både kan og vil tage ansvar
  • Du er en hands-on person, som trives i produktionsmiljø og vil være synlig der
  • Du har et godt humør og kan lide en travl og udfordrende hverdag

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en alsidig stilling, hvor du vil få stor indflydelse på egen arbejdsdag og hvor der ikke er langt fra skrivebord til udfordrende opgaver i processen. I jobbet vil du få en grundig indføring i en lang række enhedsoperationer både teoretisk og praktisk. Vi har en afslappet og uformel omgangstone.

  • Jobbet er et vikariat på 37 timer ugentligt
  • Ansættelsesperioden er hurtigst muligt og frem til den 31. oktober 2025 med mulighed for forlængelse og evt. fastansættelse
  • Faglige udfordringer med varierende og spændende arbejdsopgaver
  • En travl hverdag med kontakt til mange forskellige faggrupper
  • Løn efter kvalifikationer

Din ansøgning

Du kan med fordel sende din ansøgning og CV i dag, da vi løbende behandler ansøgninger og ansættelse finder sted, når den rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Fabrikschef Simon Hockenhull på tlf. 24 89 71 62 eller for rekrutteringsprocessen Head of HR Ditte Jensen på tlf. 2886 3022. Du kan finde yderligere oplysninger om vores virksomhed og produkter på vores hjemmeside biofac.dk og vores Linkedin.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Vi gør opmærksom på, at du ved fremsendelse af din ansøgning samtykker i, at vi må opbevare denne og dokumenter fremsendt i tilknytning til denne, i perioden minimum til ansættelse har fundet sted og maksimalt i en periode på seks måneder efter modtagelse.


Biofac Ejby A/S indgår i BIOFAC-koncernen, som er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 140 medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksporten mere end 98 % af omsætningen. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde er helt centrale værdier for vores fortsatte og hastige udvikling. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej fra ide til handling.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.