SMEMEK
Videbæk

Teknisk Designer

Om stillingen

Som teknisk designer hos os bliver du en del af vores konstruktionsafdeling. Her får du i samarbejde med projektleder, ingeniør og dine kollegaer på tegnestuen ansvaret for at tegne forskellige elementer inden for bygningsstål – altaner, konstruktioner, værn osv. Mere konkret kommer du til at:

  • 3D-modellere på baggrund af kundernes tegningsmateriale
  • Lave arbejdstegninger og lister til produktionen, som er på samme lokation
  • Bidrage til tegnestuens udvikling, og hvordan vi kan gøre tingene endnu smartere

Forventninger

Erfaring som tegner og med tegneprogrammet Tekla er en fordel, men ikke et krav. Vi tror på, at lysten og viljen til at udvikle sig kan matche erfaring i det lange løb – derfor er vi også klar til at investere i den rette person – uanset din erfaring.

Vi forventer derimod:

  • At du kommer med et godt humør og en problemløsende tilgang til tingene
  • At du besidder tegningsforståelse
  • At du er samarbejdsvillig
  • At du holder orden ved dit arbejdsområde

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer
  • En hverdag præget af højt humør
  • Madordning
  • Sundheds- og pensionsordning

Om Smemek ApS

Smemek arbejder med bygningsstål, hvor vi blandt andet producerer altaner, trapper, stålkonstruktioner, m.m. Mere information om Smemek, tidligere opgaver og andet kan findes på smemek.dk

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Kjær på telefon +45 53 82 90 09.

Lyder ovenstående interessant, så send en ansøgning, CV og relevante bilag hurtigst muligt via nedenstående QuickApply-ansøgningsknap – ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse kan ske hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.