GRAS Sound & Vibration A/S
Holte

Teknisk Indkøber

Vil du være med til at optimere indkøbsstrategien hos GRAS, en international dansk produktionsvirksomhed, som er en af verdens førende producenter af målemikrofoner? Og kan du se dig selv tage del i at videreudvikle vores indkøbsfunktion til version 2.0?

Hvis du har en god forståelse for indkøb og vil være med til at sikre, at den rette kvalitet går hånd i hånd med optimal levering og forsyningssikkerhed – så kan det meget vel være dig, vi leder efter!

Dynamisk og udadvendt person med erfaring indenfor indkøb og optimering af forsyningskæden

Du bliver en del af vores indkøbsteam og får en aktiv rolle i at sikre samspillet med R&D samt outsourcing af ikke kerneprocesser.

Du vil, i samarbejde med Supply Chain, deltage i den daglige drift med det hovedmål, at sikre råvarer til produktionen. Du vil være ansvarlig for kontakten til leverandører og udfærdigelse af rammeaftaler, samt skabelse af et tillidsfuldt forhold til alle eksterne og interne samarbejdspartnere.

Du får som teknisk indkøber rig mulighed for at være med til at udvikle vores indkøbsstrategi og løfte GRAS til næste niveau, selv sætte præg på indkøbsfunktionen og dermed dit eget job.

Hos GRAS får du en alsidig stilling med ansvaret for en bred vifte af opgaver indenfor indkøb. Du kommer bl.a. til at arbejde med indkøbsplanlægning, ordrebestilling, opfølgning, leverandørscreening og afvigelseshåndtering. Du vil referere til VP of Operations.

Andre centrale ansvarsområder knytter sig til følgende:

  • Videreudvikle og optimere relationer til leverandører herunder sikre second sourcing
  • Kostoptimere varelager og materialepriser herunder rapportering
  • Sikre en optimal lageromsætningshastighed
  • Deltagelse i produktudviklingsprojekter – udvælgelse af nye leverandører og sikre indkøbsgrundlaget i samarbejde med R&D
  • Out-/insourcing. Stå for udvælgelse og eksekvering af out- og insourcing.
  • Kvalitetssikring af leverandørkæden og auditering i samarbejde med Kvalitet.

Egenskaber

Vi søger en person, der er detaljeorienteret og analytisk stærk. Du har min. 10 års erfaring fra en lignende stilling med fokus på optimering og forbedringer af indkøb. Du arbejder struktureret og har let ved at danne dig et overblik.

Du arbejder gerne på tværs i organisationen og sætter en ære i altid at levere et højt serviceniveau. Du får en alsidig stilling, der stiller store krav til din omstillingsparathed samt dine evner til at have mange bolde i luften på én gang. Du vil trives godt i stillingen, hvis du er åben og udadvendt og hellere griber telefonen fremfor at sende en mail.

Du er erfaren bruger af Microsoft Office og ERP-systemer, særligt Excel og VISMA vil være en fordel. Og endeligt, taler/skriver du både dansk og engelsk på forhandlingsniveau.

Erhvervserfaring

Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spektrum af opgaver indenfor strategisk og teknisk indkøb, og du har kendskab til vigtigheden af en tillidsfuld leverandørkontakt.

Ydermere vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra en elektronikvirksomhed.

Du tilbydes

Du bliver en del af en solid og anerkendt virksomhed, der er markedsleder inden for sit felt, og som fortsætter væksten. Der er højt til loftet, og gode idéer er altid velkomne. For den rette profil er der rig mulighed for at skabe synlige og strategisk vigtige resultater.

Ansøg

Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så send din ansøgning og dit CV til job@grasacoustics.com.

Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender en ansøgning, kan du skrive til VP OPS Lars Ulrich på lu@grasacoustics.com. Vi behandler kandidater løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.


Om GRAS
GRAS er som en del af Axiometrix Solutions repræsenteret i over 40 lande. Vi udvikler og producerer målemikrofoner og relateret akustisk udstyr. Siden starten af 1994 har virksomheden været 100% fokuseret på at udvikle og producere markedets bedste målemikrofoner og måleteknisk udstyr. Du kommer til at arbejde i en flad organisation med principper, der bygger på empati, troværdighed og tillid. GRAS har en bred kundeportefølje, der består af virksomheder inden for fly-, bil- og elektronikindustrien samt audiologi og telekommunikation.