A.S.K Juridisk Hus ApS
København K

Relationsskabende jurist (Fuldtid/deltid)

Brænder du for familie- & arveret og vil du spille en væsentlig rolle i en lille virksomhed med stort potentiale? Ønsker du frihed under ansvar og balance mellem familie- og arbejdsliv samtidig med at du bliver udfordret fagligt? Så er her en spændende mulighed for dig.

Faglig udvikling og stor fleksibilitet

Som jurist hos A.S.K Juridisk Hus kommer du blandt andet til at yde professionel juridisk rådgivning og udarbejde familie- og arveretlige dokumenter såsom testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter, gældsbreve med videre. Vi sætter en stor ære i at levere kvalitetsfyldte juridiske dokumenter, møde kunderne i øjenhøjde, afdække deres behov og hjælpe dem med lige nøjagtigt den løsning der passer til dem.

Vi samarbejder bl.a. med ledende banker i Danmark. Du vil blive ansvarlig for dine egne lokale filialer og kundeporteføljer. Det bliver altså din opgave at udvikle samarbejdet med den pågældende filial, samtidig med at du sikrer smidige processer og glade kunder. Da vi forventer fortsat vækst de kommende år, får du mulighed for at sætte dit præg på rollen og virksomheden

Du bliver en del af en kultur, som bygger på ordentlighed, både overfor hinanden som kolleger, vores kunder og vores samarbejdspartnere. Du vil opleve stor tillid, et stort fokus på frihed under ansvar og work-life balance – det er i denne stilling, du har mulighed for at pleje det, der er vigtigt for dig i dit privatliv og samtidig blive udfordret fagligt i et spændende job.

Du er selv med til at definere hvor, hvornår og hvor meget du vil arbejde; du kan arbejde fra vores kontor, hjemme eller hos vores samarbejdspartnere. Du får også indflydelse på om den ugentlige arbejdstid skal være 25 eller 37 timer. Der vil dog være 6-10 kundedage hver måned, hvor du skal være fysisk til stede i det pågældende center, for at kunne yde en personlig service til vores kunder og udvikle relationen til vores samarbejdspartnere.

Relationsskabende og ansvarsbevidst jurist

Vi forestiller os, at du har en juridisk uddannelse på kandidatniveau f.eks. cand.jur, cand.merc.jur eller lignende og har muligvis et par års erfaring fra en lignende stilling. Erfaring med forretningsudvikling, salg eller kundeservice er en fordel men ikke et krav.

Som person er du udadvendt, tillidsvækkende og relationsskabende i mødet med andre mennesker og formår at kommunikere med alle typer mennesker. Du er proaktiv og ambitiøs i tilgangen til dine opgaver, og formår at bevæge dig på flere abstraktionsniveauer, fra de vigtige detaljer i et testamente til det strategiske arbejde med at udvikle og optimere A.S.K Juridisk Hus.

Du besidder en grundlæggende forretningsforståelse og finder kombinationen af det juridiske arbejde, forretningsudvikling og kundeservice i denne stilling motiverende.

Du er muligvis et sted i dit liv, hvor du har indset vigtigheden af en bæredygtig balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv, imens du stadig ønsker et spændende og udfordrende job.

Skal vi udvikle os sammen?

Lyder ovenstående som en udfordring for dig og vil du være med til at udvikle A.S.K Juridisk Hus til næste niveau, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Der afholdes samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående QuckApply-ansøgingsknap.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør, Anne Bjerg-Bjerring, på tlf. 5353 0404.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.