HAVI Logistics ApS
Vejle

Finansbogholder

Vil du hjælpe vores kunder med at holde styr på tallene?

Motiveres du af at bruge din ekspertise, og kan du levere på arbejdsopgaver med høj detaljegrad og kvalitet? Har du flair for tal, lyst til at udvikle dig, og nyder du at have ansvar – så er du den, vi leder efter.

Vi har fokus på opgaven – og hinanden

Hos os møder du et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og gensidig udvikling er i fokus. Dine mange, skønne kollegaer vil hjælpe dig til at blive klædt godt på til rollen. Vi elsker at grine sammen, og vi sætter stor pris på dit bidrag til den gode stemning. Vi har højt til loftet og langt til døren, og vi mener generelt, at kage som minimum bør have en mere central plads i madpyramiden.

Din hverdag vil være struktureret omkring afdelingens kunders flow, hvor du selv strukturerer og løser dine arbejdsopgaver. Derfor er der også rig mulighed for at optimere og effektivisere arbejdsgange, udenfor peak-perioder.

Dertil tilbyder HAVI en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet efter opgaver og travlhed.

Opgaver og ansvar

Du vil blive en del af vores erfarne team. Vi søger en kollega, der vil få opgaver, der er koncentreret omkring kreditor- og finansbogholderi fra A til Z. Man vil skulle assistere i flere regnskaber. Dertil vil der naturligvis være flere erfarne kolleger til at hjælpe dig i gang. Erfaring med Uniconta er et plus men ikke en nødvendighed.

Vi tilbyder

  • Et struktureret og stabilt arbejdsområde med mulighed for egne ansvarsområder.
  • Frihed til at stække din specialiserede viden.
  • Grundig oplæring, indkøring og udvikling.
  • Et fantastisk team, fyldt med støttende og fagligt sparrende kolleger.
  • Mulighed for hjemmearbejde.

Din profil

Gennem en struktureret tilgang til arbejdet kan du selvstændigt drive og levere på dine opgaver. Din høje kvalitet understøttes af din rettidige omhu og effektive kontrol med arbejdet. Du forstår at omsætte regler og retningslinjer til rutiner og resultater, og du nyder at kunne bruge dine kolleger både socialt og fagligt.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Team Lead Sara Lund på mail sara.lund@havi.com eller på telefon 51 68 92 10.

Ansøgning og CV sendes via Quick Apply og læses løbende.

Stillingen besættes så snart den rigtige kandidat er fundet.

Hos HAVI værdsætter vi diversitet og ønsker at vores virksomhed afspejler diversiteten i samfundet. Vi opfodrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uagtet baggrund.

Om HAVI

HAVI er en global privatejet virksomhed fokuseret på innovation, optimering, og håndtering af Supply Chains for ledende brands. HAVI leverer services indenfor analyse, indpakning, sourcing, supply chain management, og logistik. Sammen med vores kunder løser vi store og små udfordringer på tværs af forsyningskæden. HAVI består globalt af mere end 10.000 medarbejdere, og leverer services af højeste kvalitet i mere end 100 lande.

HAVI Danmark består af ca 160 ansatte der servicerer vores kunder over hele landet. Vores distributionscentre er placeret i Vejle og Ishøj.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.