GM Plast A/S
Hedensted

Regnskabsansvarlig for international produktionsvirksomhed

Du kender Google, Facebook, Microsoft, Netflix samt de største Telekommunikationsvirksomheder i Europa. Vi producerer motorvejen til deres fibernet.

Kunne du tænke dig at være en del i en international virksomhed, hvor væksten går stærkt, og hvor vi var nomineret til 3x Entrepreneur of the Year og 4x Gazelle?

Vil du være en aktiv medspiller, hvor din skaberlyst, ideer og visioner bydes velkommen, når du er med til at forme vores vej fremad? Er du evt. uddannet revisor, og vil gerne tage det næste step i udviklingen?

Med dit selvstændige ansvarsområde, bliver du en del af økonomifunktionen, og du refererer direkte til CEO.

Vi byder dig inden for i GM Plast

GM Plast er en international produktions- og handelsvirksomhed, som er en del af GM Group-koncernen. I alt har vi 7 danskejede søsterselskaber både i ind- og udland med 11 nationaliteter fordelt på 160 kolleger.

Vi er markedsledende på at udvikle, producere og sælge rør, rørsystemer og komponenter til tele-/fiberindustrien. Er du nysgerrig, kan du se mere på gm-plast.com.

Hos GM Plast er beslutningsvejene korte, og vi laver gerne ændringer for de rette ideer. Det handler om at understøtte vores medarbejderes talenter, så vi finder den rolle, de kan shine bedst i. Og at sammensætte teams af forskellige mennesker, som kan komplementere hinanden og arbejde sammen som ét hold.

En hverdag som økonomisk sparringspartner

Du står sammen med 2-3 medarbejdere for kreditor- og debitorhåndtering, bogføring, time- og funktionærløn på tværs af alle vores selskaber. Desuden håndteres bogføring af vores interne sælgeres fakturaer.

I hverdagen får du et tæt samarbejde med ledelsen, dit team samt vores revisorer i Danmark og Tyskland. Desuden bliver du en vigtig sparringspartner til ledergruppen – på den måde får du en central rolle i at bidrage med ideer til, hvordan vi arbejder mere cost-effektivt ved at overvåge og tilse vores budgettering og investeringer. Du indgår tæt samarbejde med ledelsen, produktion, salg og lager.

Mere specifikt kommer du til at arbejde hands-on med:

  • månedsregnskaber og årsregnskab for alle selskaber
  • kontakt til bank/finansielle institutioner og forsikringer
  • personaledata og GDPR
  • nøgletal for varelager og kunders betalingsrutiner
  • cash flow
  • afstemning af mellemværender mellem GM Groups selskaber.
  • En del af CO2-gruppen.

Erfaring med regnskab/økonomi

Som vores nye kollega forestiller vi at du er ansvars- og kvalitetsbevidst, du har forståelse for detaljerne og arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du er en teamplayer.

  • Du en relevant uddannelse indenfor regnskab/økonomi og erfaring fra lignende opgaver.
  • Du kan også komme fra en baggrund som revisor. Fagligt kendskab til økonomistyring i en industrivirksomhed vil være et plus.
  • Du har arbejdet med holdingselskaber, intercompany m.m.
  • Du taler og skriver flydende dansk – og det er et plus, hvis du også kan engelsk og/eller tysk, men det er ikke et krav.
  • Kendskab til ERP-systemer C5 og/ eller Navision

Vigtigst er dog den rette indstilling om at skabe vækst og finde løsninger. Du er imødekommende, proaktiv og motiveres af at få afsluttet opgaverne tilfredsstillende, overholder deadlines og tager ansvar.

Øvrige oplysninger:

Løn og ansættelsesvilkår vil blive aftalt i forhold til dine kvalifikationer.

Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, hvorfor samtaler vil blive afholdt løbende.

Ansøgning og kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Ulrike Kjeldgaard på telefon: 2545 7869.

Send din ansøgning med CV til jobadm@gm-plast.dk . Mærk din ansøgning 'Regnskabsansvarlig'.

Vi glæder os til at høre fra dig