Inussuk A/S
Pituffik

Afdelingsleder til miljø og arbejdsmiljø, Pituffik Space Base

På vegne af Inussuk A/S, som vedligeholder Pituffik Space Base, søger vores underleverandør Vectrus Services A/S, en afdelingsleder til vores miljø- og arbejdsmiljøafdeling (ESH) til fastansættelse snarest muligt.

I samarbejde med den øvrige Inussuk varetager ESH udvikling og implementering af systemer, der skal styrke Vectrus Services evne til at efterleve kravene i Final Governing Standards (miljøaftale mellem Grønland og USA), Base Maintenance Contract og de for basen gældende arbejdsmiljømæssige lovkrav.

Ansvarsområder

  • Daglig leder af ESH-afdelingen
  • Ansvarlig for at miljø- og arbejdsmiljøafsnittene i Performance Work Statement (PWS) og Environmental Final Governing Standards (FGS) efterleves.
  • Sikre at miljørelaterede planer, programmer, tekniske udredninger, rapporter, etc. udarbejdes og revideres i henhold til kravene.
  • Ansvarlig for at kontraktmæssige afvigelser indenfor eget ansvarsområde registreres og håndteres.
  • Sikre at bevidsthed om FGS er forankret i hele Vectrus Services.
  • Forestå planlægning, koordinering, verificering samt udarbejdelse af input til miljøprojekter og deltagelse i US Space Forces projektprioritering af miljøopgaver på det strategiske niveau.
  • Sikre at miljø- og arbejdsmiljøinspektioner gennemføres i henhold til IMS procedure for dette.
  • Sikre løbende kortlægning og vurdering af, om arbejdsmiljøet på basen efterlever gældende regler.
  • Drift af arbejdsmiljøorganisationen, herunder opfølgning på APV og handleplaner og kontakt til Arbejdstilsynet.
  • Sikre at ESH yder alle dele af organisationen den fornødne faglige rådgivning i forhold til både miljø, det fysiske såvel som det psykiske arbejdsmiljø og sikkerhed.
  • Sikrer en effektiv afvigelsesbehandling på miljø- og arbejdsmiljøområdet, herunder årsagsbehandling og rapportering efter gældende lovgivning.
  • Arbejde for løbende at udvikle og forbedre eksisterende systemer, procedurer, Best- practices til fremme af et sikkert arbejdsmiljø.

Kvalifikationer og erfaring

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund – f.eks. biolog, ingeniør eller lign., eller tilsvarende erfaring indenfor miljø- og arbejdsmiljøområdet.
  • Erfaring med miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer.
  • Kendskab til amerikanske standarder en fordel.
  • Erfaring med personaleledelse.
  • Gode formidlings- og kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Kan indgå i en venlig og faglig kompetent dialog med interne og eksterne kunder.
  • Skal kunne håndtere mange opgaver på samme tid.
  • God erfaring med Microsoft Office-pakken.

Dansk statsborgerskab er en forudsætning for ansættelse på basen, ligesom gyldigt kørekort til personbil kræves.

Kontakt Rekrutteringsafdelingen hos Inussuk A/S på telefon +45 2516 8006, eller på jobs@inussuk-group.com og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold. Send din ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser på nedenstående link.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.