M5 Byg-Concept ApS

Anlægsarbejder/Brolægger

Har du erfaring inden for anlægsbranchen, er du en holdspiller, og kan du arbejde selvstændigt? Så er det dig, vi leder efter.

Vi har travlt og derfor søger vi en engageret holdspiller, der trives med frihed under ansvar. Vi forventer, at du har tidligere erfaring i anlægsbranchen.

Hvem er vi?

M5 Anlæg er et hurtigtvoksende anlægsfirma, der primært arbejder for erhvervskunder på hele Sjælland. Vi laver alt indenfor fundament, belægning og anlæg. Vi er en del af M5 Byg, der består af flere afdelinger udover anlæg. Vi består tilsammen af ca. 120 mand, hvoraf vi er 15 på hovedkontoret. Vi går højt op i service og altid at levere i høj kvalitet og til tiden. Det er vigtigt for os, altid at bibeholde vores høje serviceniveau og tilfredshedsgrad.

Om stillingen:

Den rette kandidat kan arbejde selvstændigt og styre frihed under ansvar.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Betonarbejde
  • Belægningsarbejde
  • Anlægsarbejde

Dine faglige og personlige kompetencer indebærer:

  • Du har erfaring inden for branchen
  • Du er omhyggelig og går op i kvalitet
  • Du bidrager med godt humør og holdånd
  • Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs

Vi tilbyder:

  • Overenskomst, pension og udvidet sundhedsforsikring
  • Frihed under ansvar
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for firmabil
  • Flere årlige firmaarrangementer og et godt socialt sammenhold

Vi tilbyder dig at blive en del af et team med et godt sammenhold og en uformel omgangstone. Vi er et fasttømret team med højt til loftet.

Du bliver en del af et team bestående af dedikerede mennesker med hver sit ekspertiseområde. Vi holder til i Avedøre, men dit arbejdssted er primært på Sjælland.

Send dit CV og ansøgning til Kasper Bøttern på kasper@m5-anlaeg.dk eller ring på +45 8871 0701, hvis du har spørgsmål.

Vi holder samtaler løbende og forventer opstart snarest.