Fonden Dagskolen Ternen
Græsted

Medarbejder med landbrugs- eller dyrepassererfaring

Dagskolen Ternen søger medarbejder med landbrugs- eller dyrepassererfaring til vores naturskole.

På Naturskolen har vi et lille, men alsidigt dyrehold, som består af køer, heste, æsler, får, geder, fjerkræ, kaniner og marsvin. Naturskolens område og dyr er en del af Dagskolen Ternen.

Dagskolen Ternen er et behandlings- og specialtilbud for elever fra 0. til 10. klasse. Eleverne som går på Dagskolen, er normaltbegavede børn og unge, som for de flestes vedkommende har både sociale og faglige udfordringer. På Naturskolen er vi også i gang med at etablere et STU-tilbud (særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) for unge over 18 år.

Stillingen er gennemsnitlig 37 timer om ugen med weekendpasning af dyr hver 3. weekend samt helligdage.

Du vil få dine egne ansvarsområder omkring dyreholdet, som bl.a. er foderplaner, registrering i CHR-register og webdyr, øremærkning, sygdomsregistrering, kontakt til dyrlæge m.m. Du skal sammen med driftslederen og anden dyrefaglig medarbejder indgå i den daglige tilrettelæggelse og pasning af dyreholdet samt vedligeholdelse af stalde, folde og udearealer. Alle opgaver løses så vidt muligt sammen med vores elever, derfor er elevkontakt og undervisning også en stor del af jobbet. Jobbet er fysisk krævende, da vores bygninger er små og derfor kræver håndmugning mv.

Om dig:

  • Du er god til dyr, og alle dyr er lige vigtige – fra det lille marsvin til den dyre hest.
  • Du holder af mennesker – især børn og unge og vil gerne være med til at gøre en positiv forskel i deres liv.
  • Du har ordenssans og går gerne det ekstra skridt for, at stalde og folde ser pæne og præsentable ud.
  • Du har overblik og kan prioritere opgaverne og instruere pædagogisk personale og elever med mindre eller ingen dyreerfaring, som har deres gang på Naturskolen.
  • Du trives ved at være ude i al slags vejr – både sommer og vinter.
  • Du har en god fysik og er mentalt stærk.
  • Du har erfaring med heste (måske rideterapi) og kan udføre lettere rideundervisning.
  • Du er praktisk anlagt og kan bruge det mest almindelige håndværktøj.
  • Du har kørekort til bil, kan køre en ATV og kan køre med trailer.
  • Du er villig til at sætte dig ind i Ternens pædagogiske tænkning og tilgang og deltage på interne og eksterne kurser.
  • Du tænker: ”Det jeg ikke umiddelbart kan – kan jeg lære!”

Om os: https://dsternen.dk/om-ternen/om-ternen/

For yderligere information, kontakt driftsleder Bente Knudsen på mobil 21 79 19 62.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 6.6.2024. Ansøgning sendes til driftsleder Bente Knudsen på mail: bk@dsternen.dk