S. P. Jensen A/S
Svenstrup J

Mekaniker til servicering af vare- og lastbiler

Brænder du for at servicere og skrue i vare- og lastbiler?
Så kan du være den næste kvinde eller mand på vores voksende hold!

Om jobbet

S.P. Jensen A/S er en entreprenørvirksomhed med eget autoværksted.

Vi søger en dygtig mekaniker til en fast stilling til vedligeholdelse og service af firmaets vognpark, som består af 15 personbiler, 80 varebiler og 12 lastbiler.

Du vil indgå i et lille team, hvor der er stor mulighed for en varieret og udfordrende arbejdsdag i ordentlige rammer med et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.

Du vil komme til at arbejde med personbiler, varebiler, trailere, påhængsvogne, lastbiler med hydraulik og andet entreprenørmateriel. Du får et selvstændigt og alsidigt job med en stor mængde frihed under ansvar, der betyder, du skal være selvkørende og kunne følge dine egne opgaver til dørs. Du vil blive en værdsat del af et dygtigt team og er sikret en god løn, som svarer til dine kvalifikationer.

Om dig

  • Er uddannet mekaniker – gerne lastbilmekaniker men ej et krav.
  • Erfaren og har gerne kompetencer med fejlsøgning og kendskab til opbygning af lastbiler.
  • Er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil.
  • Arbejder selvstændigt og trives med frihed under ansvar.
  • Kan håndtere mange bolde i luften på samme tid.
  • Sætter en ære i at udføre kvalitetsarbejde.
  • Positiv, engageret og serviceminded både overfor kunder og kolleger.
  • En fordel, hvis du har kørekort til både forvogn og hænger (C + C/E).

Vi kan tilbyde

  • Et udfordrende job med servicering og reparation primært af varebiler – der vil også forekomme arbejde med lastbiler, hvorfor du gerne skal have lyst til at skrue i lastbiler.
  • Varierende og udfordrende opgaver.
  • Godt arbejdsmiljø og gode kolleger.

Hvem er vi

Vores mission er at gøre det nemt, trygt, professionelt og ansvarligt. Vi leverer professionelle løsninger inden for kloak- og VVS-service samt murer-, el-, tømrer- og malerarbejde. Vi er specialister i forsikringsskader og samarbejder med alle forsikringsselskaber i Danmark. I dag har vi omkring 134 dygtige og veluddannede medarbejdere, som er i stand til at løse enhver opgave inden for nævnte områder. Vi er ISO-certificeret indenfor ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø).

Har vi vækket din nysgerrighed, så ring endelig til teknisk direktør Allan Alberg på tlf. 20 13 14 66 og hør nærmere eller send en mail med dit CV hurtigst muligt på job@spjensen.dk, da vi læser dem løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.