Vidar Skolen
Gentofte

Læsevejleder til Vidar Skolen

Vidar Skolen tilbyder en stilling som læsevejleder fra 1. august 2024.

Vidar Skolen er Danmarks ældste steinerskole med klassetrin fra børnehaveklasse til 12. klasse (2. HF) og dertil vuggestue og børnehave. Vi er en 12 års helhedsskole, der hviler på steinerpædagogiske læringsprincipper. Det betyder, at vi sammen skaber alsidige skoledage, hvor intellekt, følelse og krop dagligt er i bevægelse.

Vi følger opmærksomt med i tidens strømninger for at hjælpe den enkelte elev til at kunne orientere og bevæge sig i samfundets fællesskaber. Vores ønske er i samarbejde med elever og forældre at bidrage til at skabe frie selvstændige mennesker, der efter afsluttet skolegang vil kunne tage fat på livet med glæde, selvstændighed og virkelyst.

Stillingen

Vi forestiller os følgende profil:

  • Du er uddannet læsevejleder eller lærer som gerne vil tage læsevejlederuddannelsen.
  • Du har undervisningserfaring.
  • Du har en høj faglighed som du nytænker og deler med kollegiet.
  • Du kan lave aktiviteter som udfordrer og udvikler eleverne.
  • Du kan arbejde med handleplaner.
  • Du har IT-faglige kompetencer.
  • Du er tydelig og professionel i din kommunikation med elever, kolleger og forældre.
  • Du er struktureret og har høj relationskompetencer.
  • Du er interesseret i skolens antroposofiske værdigrundlag og kultur.

Praktiske informationer

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolens administrator Bedrettin Yazar på by@vidarskolen.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os snarest din ansøgning samt CV til kontor@vidarskolen.dk.

Ansættelse fra 1. august 2024.