Blytækker Michaelsen A/S
Thyholm

Tømrer, blikkenslager eller anden håndværker søges til blytækkerarbejde

Her er en enestående mulighed for at gøre karriere i et unikt fag.

Blytækker Michaelsen A/S løser både klassiske og specielle opgaver inden for blytækkerfaget, og i de kommende år, har vi nogle af landets mest prominente blytage i støbeskeen. Nu søger vi en ny kollega til et team af kompetente og dygtige medarbejdere.

Som blytækker vil du opleve vekslende arbejde, som hovedsageligt skifter mellem støbning og tildanning af blyplader i vores støberi på Thyholm og tækning af kirker.

Vi vil prioritere at give dig en god oplæring, så hvis du har flair for håndværk, vil du hurtigt være i stand til at arbejde selvstændigt.

Arbejdsopgaverne er varierende, men kan bl.a. indeholde:

  • Udskiftning af blytage
  • Reparationer af blytage
  • Støbning og tilvirkning af blyplader

Vi er opmærksomme på, at alle arbejdsopgaver kræver oplæring for nye medarbejdere. Vi afsætter naturligvis tid og ressourcer til oplæringen.

Som ny medarbejder i et stærkt team, forventes det at:

  • Du har flair for håndværk. Der kræves ikke specifik uddannelse, og ufaglærte tages også i betragtning, men en baggrund som f.eks tømrer eller blikkenslager vil være et godt udgangspunkt
  • Du er omgængelig og bidrager til den gode stemning på arbejdspladsen
  • Du er i god form og kan lide at tage fat
  • Du sætter en ære i veludført arbejde
  • Du kan arbejde i højderne/på kirketage
  • Du kan kommunikere på dansk eller engelsk
  • Du har lyst til nye udfordringer i et spændende fag

Vi tilbyder:

  • Attraktiv timeløn
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for med tiden at få ansvar for egne projekter
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Arbejdstøj
  • Samlet morgenbrød og kaffe i betalt pause hver fredag

Om os:

Blytækker Michaelsen er en mindre familieejet virksomhed, som er stiftet i 1893 og har speciale i omstøbning og tækning af blytage. Vi er landsdækkende og landets førende indenfor vores fag. Vi er tre mand og du kan blive den fjerde.

Lyder det som noget for dig?

Så ring eller skriv til Johannes Michaelsen26 24 12 12 eller send en mail til mail@michaelsen.as.