Inussuk A/S
Pituffik

Quality Inspector – Quality Assurance, Pituffik Space Base

På vejene af Inussuk A/S, som vedligeholder Pituffik Space Base, søger vores underleverandør Vectrus Services A/S en Quality Inspector til vores Quality Assurance (QA) afdeling.

Stillingen refererer til Quality Manager og er til fastansættelse snarest muligt.

Du vil blive en del af en stærk kvalitetsafdeling med fem gode kolleger. Vi har mange års erfaring på Pituffik Space Base samt servicering af US Space Force og US Government.

Vi har travlt, men fastholder det gode humør og den gode stemning i afdelingen. Du vil være med til at sætte dit personlige præg på dagligdagen samt udvikling og optimering af vores processer og procedurer.

Arbejdsdagen i Pituffik kan til tider være hektisk, hvorfor det er vigtigt at kunne have mange opgaver i gang samtidig.

Men når du har fri, er der rig mulighed for at opleve den fantastiske grønlandske natur, gå i fitnesscenter, hygge med kolleger enten hjemme i ”barakken” eller i vores café, se en film i biografen, tage et spil bowling, køre en ATV-tur, låne en cykel og meget, meget mere.

Ansvarsområder

Quality Inspector er ansvarlig for følgende:

  • Under vejledning af Quality Manageren vil Quality Inspectoren assistere med det daglige arbejde på program-niveau ved at monitorere præstationen hos dit primære funktionsområde, indsamle og analysere data og anbefale konkrete handlingsplaner for at forbedre præstationen og løse problemstillinger. Auditering op imod ISO 9001 standard.
  • Dit primære ansvarsområde vil være Civil Engineering, Facilities, Pavement & Grounds samt HVAC.
  • Andre ansvarsområder skal håndteres ifbm. ferie i afdelingen.
  • Kommunikation med US Space Force samt US Government.
  • Inspektion og dokumentering af udførte opgaver op imod checklister.
  • Forberedelse samt afholdelse af interne auditeringer iht. vores audit-plan.
  • Gennemgang af eget kontrolprogram op imod Performance Work Statement (PWS)-krav samt udvikling af korrigerende eller risikoreducerende handlingsplaner.

Kvalifikationer og erfaring

Vi søger en person, som:

  • Har tre års erfaring med auditering, rapportering samt kvalitetsinspektioner.
  • Gerne har en baggrund inden for VVS- eller byggebranchen.
  • Kan læse og fortolke kort, tekniske tegninger, skemaer, diagrammer og forstå tekniske datapakker, byggeplaner og manualer.
  • Kendskab til OEM-standarder er en fordel.
  • Kendskab til ISO 9001 og kvalitetssystemer er en fordel.
  • Er stærk i engelsk både i skrift og tale.
  • IT-erfaring. Vi anvender Microsoft Office pakken samt eget Quality Management System (QMS).
  • Erfaring med rapportskrivning.

Personlige færdigheder

  • Gerne certificeret ISO 9001 auditor.
  • Detaljeorienteret med evnen til at samarbejde.
  • Synlig og imødekommende med evnen til at handle når det er nødvendigt.
  • Stærke kommunikative evner.
  • Vedholdende med evnen til at arbejde med mange forskellige projekter og medarbejdere.
  • En naturlig leder.
  • Krav om en samarbejdsorienteret tilgang og evnen til at skabe teamwork.

Dansk statsborgerskab kræves for ansættelse på basen, ligesom gyldigt kørekort til personbil også er nødvendigt.

Kontakt rekrutteringsafdelingen hos Inussuk A/S på telefon +45 2516 8006 eller på jobs@inussuk-group.com og få nærmere detaljer om stillingen og ansættelsesforhold.

Send din ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.