HYCON A/S
Støvring

Administrativ medarbejder / blæksprutte

Er du en administrativ altmuligperson, der trives med mange forskellige arbejdsopgaver? Er du fleksibel, struktureret og klar på at tage fat, hvor der er brug for det? Så er det dig, vi søger til vores team i HYCON A/S!

Du kommer til at indgå i vores administrative team med én anden medarbejder og arbejde på tværs af forskellige afdelinger i virksomheden. Stillingen kan være en fuldtids-/deltidsstilling, eller du kan have anden erhvervserfaring fra tidligere og vil nu være administrations-/handelselev.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Indkøb: Udarbejdelse af indkøbsordrer og bestilling af varer inkl. disponering
  • Assistance til økonomiafdelingen: Fakturabehandling, bogføring af betalinger og anden assistance
  • Dokumenthåndtering: Opdatering og vedligeholdelse af diverse dokumenter, stamdata, prislister mv.
  • Assistance ved ordrebehandling: Håndtering og opfølgning på kundeordrer samt fakturering
  • Ad hoc-opgaver: Hjælp til andre afdelinger efter behov

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant erhvervserfaring
  • Har flair for IT og kendskab til Microsoft Office-pakken
  • Er struktureret, selvstændig og kan holde hovedet koldt i travle perioder
  • Har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Har et positivt mindset og er en holdspiller

Du behøves ikke have erfaring med alle ovenstående opgaver. Med gåpåmod skal vi nok hjælpe dig godt på vej, og der er altid en at spørge.

Vi tilbyder:

  • En spændende og varieret arbejdsdag i en dynamisk virksomhed
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Vi har overenskomst med Dansk Industri og tilbyder desuden medarbejdergoder som frugtordning, kaffe og te. Alle medarbejdere bliver desuden medlem af HYCONs personaleforening, som blandt andet sørger for aktiviteter mindst et par gange om året.

Om HYCON A/S

HYCON A/S er en 100 % danskejet virksomhed og er en af verdens førende producenter af håndholdt hydraulisk værktøj til bl.a. nedbrydnings- og byggeindustrien med forhandlere i 65 lande.

Kulturen på HYCON er samtidig professionel og familiær. Hos os bliver du en del af et stærkt hold med en uformel omgangstone og humor. Du får 20 kolleger, der både er ambitiøse og lægger vægt på at hjælpe hinanden med at nå virksomhedens mål. Vi er optaget af, at det skal være rart at gå på arbejde, og vi giver stor frihed under ansvar.

Ansøgning og kontakt

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg". Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thor Buhl, CFO på 2218 0699.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.