ikr A/S
Holbæk

Vi skal bruge flere nye kollegaer – er du en af dem?

Motiveres du af at være i dialog og samarbejde med mange kunder, som står og mangler din indsigt og dit overblik? Er dansk og svensk tale helt naturlig for dig?

Jobbet:

Du bliver en del af vores kundeteam, som samarbejder med såvel danske som svenske kunder. Jobbet kræver, at du har en værktøjskasse, som indeholder struktur, logistisk overblik, optimering, analyse og indkøb. Du bliver vores uvildige specialist for kunderne, ”Vi gør dig til specialisten”. I første omgang bliver den primære opgave at hjælpe kunder med at drifte og optimere deres indkøb af printere og kopimaskiner. Opgaverne kan kort sammenfattes således:

  • Proaktiv telefonisk kontakt til eksisterende kunder med henblik på udskiftning og optimering af kopi/print.
  • Ordreafgivelse og proaktiv opfølgning på indkøb og kontrakter.
  • Dialog med kundernes leverandører.
  • Bidrage til udarbejdelse af analyserapporter inden for det område, du arbejder med.
  • Udarbejdelse af statusrapporter inden for det område, du arbejder med.

Vi vækster og vil løbende udvikle os, og dine opgaver vil udvikle sig i takt med det.

Om dig:

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det afgørende, men erfaring ift. kundedialog og samarbejde, kombineret med struktur, systematik og logistisk overblik er afgørende, ligesom en vis teknisk flair vil være at foretrække. Du skal være habil i Excel, og vi forventer dit løbende bidrag til optimering af processer og struktur. Du skal være dygtig til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk. Svensk vil være en fordel.

Du skal være indstillet på at være i et mindre fællesskab i et tæt kollegialt arbejdsmiljø. Du kan arbejde selvstændigt og proaktivt, men skal også have mod på at hjælpe og dele din viden med kollegaer. Du har gode samarbejdsevner og lyst til at tage rådgiver- og specialistrollen på dig og ikke mindst, har du lyst til at lære nyt. Løn efter aftale.

Om IKR:

IKR er et team af specialister. Vores team er erfarne folk, der er dedikeret til at hjælpe både private og offentlige virksomheder i Danmark og Sverige med strategisk- og konkret indkøb, konkurrenceudsættelse, kontrakt- og leverandørstyring. Vi er Danmarks førende uafhængige samarbejdspartner og rådgiver på kopi og print området, bl.a. Vi har i over 20 år hjulpet både offentlige og private kunder i Danmark og Sverige.

IKR er tæt på det hele, 5 minutter til motorvejen til København, 30 minutter til færgen til Århus og 70 minutter fra Malmö. Vi har bevist valgt et domicil centralt i det grønt udenfor byernes beton og glas, men centralt og kort fra vores kunder rundt i landet.

Vi vil løbende, frem til den 14. juni tage kontakt til ansøgere.

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller bare nysgerrig, er du velkommen til at kontakte Jacob Kofod på 40 70 45 03 eller jk@ikr.dk.

IKR A/S
www.IKR.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.