LARS LARSEN GROUP
Silkeborg

Vi søger stud.jur

Har du interesse for juridiske og kommercielle forhold, og ønsker du praktisk erfaring indenfor immaterialret, forbruger- og markedsføringsret samt generelle erhvervsretlige forhold? - Og har du lyst til at arbejde i en hastigt voksende international koncern, hvor faglige kompetencer og de overordnede værdier; købmandskab, ordentlighed og vækst går hånd i hånd?

Så tilbyder Lars Larsen Group A/S et spændende studiejob i Legal, Commercial & Compliance, hvor du bliver en del af et ambitiøst team, der assisterer på tværs af koncernens selskaber, herunder Bolia, Sofacompany, ILVA, SENG og JYSK.

Læs mere om LARS LARSEN GROUP på https://larslarsengroup.com/ eller på vores LinkedIn-profil.

Jobbet

Som stud.jur bliver du en del af et velfungerende team, der i et tæt tværgående samarbejde, understøtter koncernens selskaber inden for et bredt spænd af juridiske og administrative områder. Stillingen er en oplagt mulighed for at viderevikle dine personlige og juridiske færdigheder samtidig med, at du opnår en bred forretningsforståelse.

Dine primære arbejdsopgaver består af:

  • juridisk sagsbehandling, primært indenfor immaterialret, markedsførings- og forbrugerret samt generel erhvervsret
  • sparring med det øvrige juridiske team omkring juridiske problemstillinger
  • diverse ad hoc opgaver eller forfalden administrative opgaver.

Dine kompetencer

Du har en imødekommende personlighed og trives i rollen med at servicere og samarbejde på opgaver. Du kan kommunikere i øjenhøjde, du er proaktiv, og du er drevet af at skabe de rigtige løsninger. Dit humør er smittende, og du trives i et team og en rolle, hvor der er mange aktiviteter.

Du læser jura (cand.jur eller cand.merc.jur) på mindst 7. semester (eller starter på dit kandidatstudie til sommer).

Arbejdssted

Lars Larsen Group’s kontor på Randersvej 2c, 8600 Silkeborg.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, akademiske resultater og andre relevante bilag. Informationerne sendes til legal@larslarsengroup.com, att. Stud.jur. Commercial

Har du yderligere spørgsmål i relation til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Legal, Commercial & Compliance, Søren Bonde på telefon 40 10 92 29.

Send din ansøgning snarest - vi indkalder til samtaler løbende. Stillingen besættes når den rigtige kandidat er fundet.