Dansk Dyreværn Aalborg
Nibe

Bestyrer af hundeinternat og pension

Foreningen Dansk Dyreværn Aalborg søger en dedikeret bestyrer til vores hundeinternat og pension, der er beliggende i naturskønne omgivelser ved St. Restrup/Tostrup udenfor Aalborg. Vi er midlertidigt hjem for internathunde og pensionshunde, og vi lægger vægt på kærlig pleje og menneskelig kontakt mens hundene er hos os.

Du vil blive bosiddende på ejendommen og derved være en integreret del af hundenes hverdag og sikre deres trivsel på daglig basis.

Ansvarsområde:

  • Daglig drift og ledelse af internatet
  • Koordinering af ansatte og frivillige, herunder ansvar for vagtplaner
  • Rengøring, pleje og fodring på daglig basis
  • Vurdering af hundes adoptionspotentiale og matchning med nye hjem
  • Træning og socialisering af hundene
  • Administrativt arbejde som besvarelse af mails og telefon, udsendelse af nyhedsmails til vores medlemmer, bestilling af foder mv., vedligeholdelse af hjemmeside, opslag på sociale medier og booking af pensionsophold
  • Samarbejde med bestyrelsen samt deltagelse på bestyrelsesmøder

Vi forventer at du:

  • Har stor kærlighed til hunde
  • Er erfaren i træning og pleje af hunde
  • Evner at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
  • Fleksibel i arbejdstider, da vi har åbent 24/7 og har travle perioder
  • Yder god kundeservice

Vi tilbyder:

  • Oplæring og vejledning i alle dine kommende opgaver
  • En meningsfuld stilling, hvor du gør en stor forskel for mange hundes liv
  • Et engageret team af medarbejdere, frivillige og bestyrelsesmedlemmer
  • En stilling du selv sætter et stort præg på
  • Bolig med stor indhegnet have, til meget favorable pris

Vi kalder løbende kandidater til samtaler og lukker for ansøgning, når den rette er fundet. Tiltrædelse efter aftale, men gerne hurtigst mulig.

Stillingen ansøges ved at sende en mail til Helle Nørgaard Rasmussen på helle@dady.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du selvfølgelig velkommen til at maile eller ringe på 2272 1622 (bedst efter kl. 15.00 på hverdage).