KomPublic ApS
Odense SV

Byggesagsbehandler

Hos KomPublic får du et arbejde, hvor du bliver omgivet af fagligt dygtige kollegaer, der hele tiden arbejder sammen om at gøre hinanden bedre. Du får mulighed for at prøve kræfter med at arbejde i forskellige kommuner og får derved stor diversitet i din opgaveportefølje. Du kan bidrage med din ekspertise inden for byggesagsbehandling, og du kan være med til at udvikle digitale løsninger inden for byggesagsområdet.

Hvem er du?

Du arbejder til daglig med byggesagsbehandling i en kommune, og du er derfor hjemmevant i kommunens arbejde med behandling af byggesager. Du er glad for dit arbejde - men du er også klar til at bruge din høje faglighed og solide erfaring på noget nyt og spændende. Det kan du få lov til i et job hos KomPublic.

Hvem er KomPublic?

I KomPublic er vi specialister i byggesagsbehandling. Vi arbejder med traditionel byggesagsbehandling inden for alle områder - og har arbejdet med understøttende sagsbehandling af landets kommuners byggesager siden 2019. Alene i 2023/24 har vi assisteret i mere end 2500 byggesager. Vi huser i dag 16 medarbejdere, og vi har kontorer i Odense, Aabenraa og Skanderborg.

Vores vision

KomPublic ønsker at bidrage til en mere effektiv offentlig sektor. KomPublic rådgiver derfor kommunerne i, hvordan de optimerer deres interne processer og arbejder med datadrevet drifts- og ledelsesinformation. KomPublic udvikler også digitale løsninger til gavn for såvel kommuner som borgere og rådgivere, hvilket sker med afsæt i vores solide viden om byggesagsbehandling.

Du bliver omgivet af fagligt dygtige kollegaer

Hos KomPublic kommer du til at arbejde som konsulent for en række af landets kommuner. Det er derfor vigtigt, at du er fagligt dygtig og har solid erfaring med byggesagsbehandling. Du vil opleve, at dine kollegaer har et højt fagligt niveau, og at der er stor mulighed for sparring. Det høje faglige niveau gør KomPublic til et unikt fagligt fællesskab, hvor dygtige medarbejdere hjælper og udvikler hinanden. Vi har styr på kommunernes forskellige processer - og vi klæder dig godt på, således at du kan levere det bedste resultat for de kommuner, hvori du skal være konsulent.

Du får mulighed for at udvikle dig sammen med os – og bidrage med din ekspertise

Vi lever af at tilbyde kommunerne understøttende sagsbehandling på højeste niveau. Derfor vil du hos KomPublic få mulighed for at udvikle din viden og holde dig opdateret på de nyeste lovændringer og praksisser. Du bliver en del af en virksomhed, hvor dit bidrag til det faglige fællesskab gør en forskel.

Flere af vores samarbejdskommuner mangler dygtige konsulenter, der kan varetage landzonesager og/eller erhvervssager. Har du erfaring inden for de områder, vil vi meget gerne bruge din ekspertise til at blive bedre, så vi kan bevare vores store fokus på kvaliteten i den understøttende sagsbehandling.

Derudover er KomPublic i stor vækst på det digitale område. Hvis du har interesse og/eller ekspertise på området, ser vi gerne, at dine kompetencer bringes i spil, når vi udvikler digitale produkter, der kan gøre byggesagsbehandlingen mere effektiv.

Hos KomPublic kommer du til at arbejde i en virksomhed med højt til loftet og en let tone på tværs af vores kontorer. Vi har en rummelig og fleksibel arbejdsplads, hvor vi vægter balancen mellem arbejdslivet og privatlivet højt. Vi mener, at det skaber de bedste resultater for den enkelte, fællesskabet og virksomheden.

Det praktiske

Du bliver tilknyttet vores afdeling i Odense. I foråret 2024 flyttede vi ind i nye, flotte lokaler tæt på centrum og med nem adgang til motorvejen. Kontoret i Odense huser KomPublics ledelse, it-udvikling og 3 øvrige byggesagskonsulenter, som du vil få et tæt samarbejde med.

Kontakt

Hvis du har lyst til at høre mere om jobbet hos KomPublic ApS, så er du velkommen til at ringe til den daglige leder, Taja Lüthje, på 2037 9718 - eller sende en mail til: tl@kompublic.dk.

Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger. Sidste frist er d. 09.06.2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og 25. Ansættelse sker pr. 01.08.2024 - men vi venter gerne på den rette medarbejder.

Ansøgningen sendes til den daglige leder, Taja Lüthje via linket nedenfor.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.